x
Rumpistol: Away

Rumpistol
Away

Rumpistol: Away

GAFFA

Album / Target Group
Udgivelse D. 17.02.2014
Anmeldt af
Simon Nathanael

Det starter godt. Den dybe tekstur i introens to minutter lange melankolske synthtema, det organiske minimalhouse-track A Town, hvis underspillede detaljer og bløde lyd giver en after hours klubfornemmelse allerede fra starten, og den olierede ballade Away, som tager over i en smuk duet af Red Baron og Katherine Mills Rymer. Den Minilogueiske lyd afløses af den langt mere LTJ Bukemske Amnesia, og selvom om energien sættes i vejret med tilgængelige drum'n'bass-figurer, mister optrapningen momentum i skæve samples og spinkle loops.

De to electronicanumre Away og A Glance gør sig igen melodisk interessante og tilføjer rustne beats til pladens nu eklektiske genresammensætning. Blandingen gør pladen en anelse diffus og giver en slags krea-værkstedsstemning, hvor undersøgelsen af, hvad man kan, er vigtigere, end hvad man vil udtrykke. Heldigvis får de eminente A Fall og Adrift til sidst stabiliseret pladens kurs og hæver sig op på niveau med de indledende numre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA