Joey Molland: Return to Memphis

Joey Molland
Return to Memphis

Joey Molland: Return to Memphis

GAFFA

CD / Gonzo Multimedia
Udgivelse D. 20.12.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

Hvis vi nu skal være ærlige, så er det nok de færreste, som i dag husker britiske Badfinger, der udgav et par udmærkede album på The Beatles' Apple-selskab ved indgangen til halvfjerdserne. Denne signatur har imidlertid haft en vis glæde af sit gamle vinyleksemplar af debutalbummet Magic Christian Music fra '70 og var således ikke sen til at lægge billet ind på nærværende nye album fra gruppens gamle guitarist, da det landede på redaktionen.
 
Og er der noget lidt billigt og måske knap så smagfuldt over omslaget til Return to Memphis, er der til gengæld ikke mange fingre at sætte på musikerskabet her på den 66-årige veterans fjerde album i eget navn. 
 
Vi taler solidt og sikkert pophåndværk i enkel levering; pladen er frugten af Mollands forelskelse i de historiske Royal Studios i Memphis, Tennesse og fire Memphis-musikere (og et tilsvarende antal korpiger) følger fine skæringer som All I Ever DreamedHero og Walk Out in the Rain til dørs. Habilt håndværk, som i øvrigt rammer butikkerne samtidig med, at det gamle Badfinger-nummer Baby Blue nyder ny succes som del af lydsporet til tv-serien Breaking Bad

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA