Anmeldelse
29.01.2014
09:00
Det er næppe muligt at komme tættere på indbegrebet af heavy metal, end svenske Grand Magus gør på Triumph And Power uden at træde over i det selvparodiske. Til tider er den svenske trio da også uhyggeligt tæt på at krydse grænsen. For det meste bliver albummet dog holdt i en tone, der godt nok er bombastisk, men hverken svulstig eller prætentiøs. Og de nærmest hymneagtige omkvæd bliver holdt i et stålfast jerngreb af de vægtige riff og afstraffende rytmer.
Hvor materialet på forgængeren, The Hunt, var lidt af en blandet landhandel kvalitetsmæssigt, er der rettet gevaldigt op på det i denne ombæring. Triumph And Power indeholder ekstremt mange memorable riff og melodier. Nuvel, Grand Magus er hverken det mest opfindsomme band på planeten og ej heller det, der gør mest ud af at variere deres numre. Det meste af albummet holdes i et tungt galop med nogle stramme arrangementer, der holder sig inden for nogle ret snævre rammer med en temmelig konstant lydstyrke, der sjældent bevæger sig under de 10.