Søren Kragh-Jacobsen & Oktober: Musikhuset, Aarhus, Rytmisk Sal

Søren Kragh-Jacobsen & Oktober, Musikhuset, Aarhus, Rytmisk Sal

Søren Kragh-Jacobsen & Oktober: Musikhuset, Aarhus, Rytmisk Sal

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Søren Kragh-Jacobsen siger det på et tidspunkt i aften hvor han - naturligt nok , kan man sige - taler om filmmusik. "Jeg kan finde ting, som kunne få jer til at tude over en sundhedssandal. Det er den slags, man lægger på, når pengemændene kommer ind over, og man har lavet noget, som ikke er rigtig godt. Indimellem kunne man godt ønske sig, at man kunne lægge det på livet...." 

Her indrammer sangskriveren og filminstruktøren aftenens afslappede seance i den behageligt lille Rytmisk Sal i Musikhuset. For i en vis forstand er det vel netop dette han - om nogen - har gjort med sine følsomt realistiske sange: Lagt et lægende lydomslag omkring en fælles, velfærdsdansk erfaringsramme - først ungdomslivets kvaler (og glæder) på tre eminente album i 70'erne, så tilværelsen omkring de 50 på enkeltstående "Isalena" fra 2001. 
 
Og nu min minsandten også i helt nye sange, som Kragh-Jacobsen har med her på en af sine sjældne turnéers stop i Aarhus. Om kuldsejlet kærlighed i "Amsterdam" ("Jeg har et projekt, hvor jeg vil prøve at synge mig gennem de europæiske storbyer over de næste ti år"), blandt andet, i en særdeles overbevisende ny søstersang til "Isalena"-højdepunktet "Berlin," her citeret efter hastigt nedfældede noter:
 
Det var der det skulle blomstre 
hende og ham
Forårssol og tulipaner
Nye drømme, smukke planer
Smidt på porten, hvilken skam
Som et skod i en kanal i Amsterdam 
 
Jo, Kragh-Jacobsen er som altid inde og røre, hvor det gør ondt. Ikke mindst i afskeden mellem to mennesker. I den nye "Amsterdam" såvel som ældre ting som "Mågerne, Magdalone og Mig" eller tindrende smukke "Berlin," der lykkeligvis også er med i aften.
 
Nostalgisk traktement
 
For naturligvis er der lagt an til et retrospektivt - endda nostalgisk - traktement i aften, eller som Jacobsen siger da han går på scenen omkring otte med kapelmester Torben Westergaards fine ensemble Oktober: "Vi skal ud på en rejse i aften ... vi starter med en sang, som skal få ensomme hjerter til at kigge lidt ekstra efter kassedamen nede i Netto...."
 
Smukke "Som en rose" fra "Isalena" åbner aftenen i en lidt famlende udgave: Selvom materialet her er gennemgående eminent, er det også en af de aftener, hvor et smukt og stærkt andet sæt afløser en indimellem lidt ufokuseret første afdeling. Hvortil naturligvis kommer, at hovedpersonen på sympatisk og vittig vis taler sig igennem aftenen: Causerer, fortæller og griber gerne til den afvæbnende humor, når han glemmer egne tekster:
 
"Jeg ved ikke, om I bemærkede, at jeg sprang noget tekst over? Det gør jeg hver gang for lige at se, hvor godt dem på de forreste rækker kan teksterne." Eller: "Jeg sidder ved en lille bod derovre bagefter med nogle cd'er, hvis I vil høre hvordan teksterne rigtig lyder."
 
Nyt liv
 
Og bevares, bøfferne er hurtigt tilgivet, når Jacobsen så træder i karakter på scenen og ensemblet bag ham rigtig gynger, og sangene letter - båret af cello, harmonika og Jonas Kraghs elektriske guitar over den solide rytmebund.
 
Klædelig backing i ordets egentlige forstand: Musikken klæder sangene, de får nyt liv. "Ud i livet" er et højdepunkt, med linjer der ringer lige så aktuelt i dag som ved udgivelsen i '78 eller for den sags skyld i starthalvfemserne, da denne signatur rålyttede "Hinkeruder på motorvejen" og "Tur/Retur:"
 
Ud i livet, man kan hvad man vil
Alle sagde "bare på med vanten"
Men hvad kunne jeg bruge det til
 
Jo, vi får nostalgi i aften, inklusive afstikkere til Jacobsens tekster til Jess Ingerslev og Tom McEwans børneprogrammer i firserne og naturligvis klassikere som "Superbenzin og kærlighed," "Småland," "Isblomster" og den obligatoriske "Kender du det?" om den kejtede Jesper Ravns seksuelle vækkelse på en skoleudflugt i ottende klasse.
 
Men vi får også refleksion og realisme fra en fortsat vital sangskriver på 66, som i aften blander poesi og humor i en varm og vedkommende koncert. Jeg mener: Man er sgu ikke pensionsmoden endnu, når man stadig kan levere linjer som: "Der gik store skibe ned i hans hjertes røde flod / Hun havde hvisket noget til ham, som han ikke helt forstod."

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA