x
Robben Ford og Renegade Creation: A Day In Nashville

Robben Ford og Renegade Creation
A Day In Nashville

Robben Ford og Renegade Creation: A Day In Nashville

GAFFA

Album / Provogue
Udgivelse D. 03.02.2014
Anmeldt af
Henrik Friis

A Day In Nashville. En passende titel, når man nu entrer et studie sammen med sit band, og indspiller alt på en dag - for at få så meget spontanitet og live-feeling med på sporene. At der så nok også er efter-dubbet lidt er uvedkommende her, for overordnet er missionen lykkedes fint for Ford & co., der ellers ind imellem får skyld for at være fór slikket og perfektionistisk.

Rå og kantet bliver han aldrig – og dybe tallerkerner opfindes heller ikke. Men med syv nye skæringer og to covers afdækker Ford igen de blå toners rocky, jazzy, funky univers på en måde hvor musikken ånder og swinger. Specielt trombone-spiller Barry Green og Hammond-slinger Ricky Peterson spiller godt op til Ford, der igen lægger afstand til alle blærerøvs- og milliardtone-guitaristerne, og bare spiller fantasifuld guitar der sætter skabet på plads.

Ægte herligt er Ain't Drinking Beer No More med øllet kor og slasket stemning – meget, meget bedre end når han i et par numre forfalder til sin fusions-hang og straks mister appellen. Og en stjerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA