x
Bombay Bicycle Club: Store Vega, København

Bombay Bicycle Club, Store Vega, København

Bombay Bicycle Club: Store Vega, København

Anmeldt af Trine Jørck | GAFFA

Stadig en smule fortumlet efter et sansebombardement af lys- og lydeffekter, eklektiske stilarter og udfordrende instrumentsammensætninger prøver jeg nu at samle stykkerne af den oplevelse, som jeg er gået fra Store Vega med denne vinteraften i København. Det engelske band opkaldt efter en nu nedlukket indisk spisekæde - Bombay Bicycle Club - lod i hvert fald til at give københavnerne den oplevelse, de var kommet efter.

Bombay Bicycle Club har aldrig optrådt i København før. Ikke desto mindre var både fanskare og opbakning stor, faktisk så stor at Lille Vega blev til Store Vega for at kunne rumme de mange inkarnerede fans. Også bandet havde fået vokseværk, og den vanlige kvartet var ekspanderet til en sekstet og var således blevet tilføjet en keyboardspiller og en korsangerinde.

 

Med fuld fart frem

Koncerten begyndte med et brag med åbningsnummeret fra bandets spritnye plade So Long, See You Tomorrow. Fra den nye plade var også deres coverart smukt repræsenteret på scenevæggen bag bandet. Orange lyskegler søgte rundt i rummet, og det var næsten uundgåeligt ikke at lade sig rive med. Faktisk syntes det, som om bandet havde publikum i sin hule hånd fra første til sidste sekund. Allerede på koncertens tredje nummer It's Alright Now kogte salen, og alle både klappede og sang med.

Bandet spillede imponerende godt sammen. De viste i det hele taget et enormt overskud, som varede koncerten ud. Alle seks musikanter bevægede sig indlevende rundt på scenen koncerten igennem, svajede, vuggede, hoppede, klappede, og den gennemgående energiudladning fra alle i bandet havde sin tydelige afsmitning på publikum, som ligeledes var i bevægelse koncerten igennem.

Der var mange up-tempo numre, og trommer og perkussion spillede generelt en stor rolle. Trommerne havde til tider en lidt for fremtrædende placering i lydbilledet, men til gengæld var det så kun endnu smukkere, når man indimellem fik et lille pusterum, hvor de mere stille og sårbare numre fik lov at fremstå klokkeklare og gåsehudsfremkaldende. Sådan oplevede undertegnede eksempelvis How Can You Swallow So Much Sleep, Home By Now og i særdeleshed Eyes off You. Dette er selvfølgelig mere et spørgsmål om smag end levering, men ikke desto mindre stod disse numre sitrende og krystalklart i rummet og gik ind under den ellers overophedede hud.

 

Imponerende dynamik og lyssætning

Bombay Bicycle Club mestrede altså en fin dynamik ikke kun numrene imellem, men også i de enkelte numres opbygning. Bandets breaks sad lige i skabet, og i flere af sangene lod de instrumenter komme og gå, falde til og fra, og på den måde var det godt halvanden time lange sæt interessant at lytte på fra start til slut.

Dynamikken blev yderligere understreget af et fuldstændig fantastisk lysshow, som både blinkede amok under de mere rockede numre, søgte rundt på scenen i varme farver under de mere eksotiske rytmiske sange, og som på de stille numre samlede sig i én enkelt lyskegle rettet mod Jack Steadman ved klaveret midt i rummet, som om han var den eneste i hele lokalet. På den måde var lyset med til at adskille numrene fra det helt intime til det spacede atmosfæriske over i det inkluderende varme. Lyssætningen understregede musikkens mange fine nuancer og detaljer.

 

Med stor spændvidde

Med et bagkatalog på fire album kreeret over godt fem år har Bombay Bicycle Club en stor musikalsk spændvidde. De berører stilmæssigt alt fra folkemusik inspireret af Joni Mitchell, over storladen britisk indie-rock a la Foals, Editors og 90'er-britpop til mere futuristisk eksotisk eksperimenterende spacepop som eksempelvis Animal Collective, Dirty Projectors, Deerhunter og Vampire Weekend. Den store spændvidde fra albummene kom også til udtryk i aftenens koncert, som til tider tenderede det skizofrene. Den samlede oplevelse af koncerten var dog, at netop denne spændvidde gjorde koncerten til en oplevelsesrejse i musikalske genrer og stilarter, hvor Bombay Bicycle Clubs særegne udtryk bandt de løse ender sammen.

 

Vi er glade mennesker

Det særegne ved bandet og dermed limen mellem genrer og stilistiske udtryk var den helt utrolige spilleglæde, som bandet gik til materialet med. Som Steadman sagde før det glade dansable nummer "Feel": "We are very happy people, let's play a happy song". Det legesyge, det eksperimenterende, det smilende og det hjertevarme medlemmerne imellem var nok det mest bemærkelsesværdige og inspirerende ved aftenens koncert. Det var en energiudladning af de helt store og et skud D-vitamin i vinterkulden.

Jeg vil ikke sige, jeg er mindre forvirret over mit samlede indtryk efter at have skrevet denne artikel, men nogle gange behøver tingene jo heller ikke at give mening. Bombay Bicycle Club gaber over mange udtryk, stilarter og idéer, men de gør det med en sådan indlevelse, at det virker overbevisende fra start til slut. Bombay Bicycle Club forvandlede min kedelige grå februaraften til et sandt sansebombardement af farver, hvor den orange, det glade, det varme stod som den centrale del. Det glade bandt det skizofrene sammen i en helstøbt oplevelse i Store Vega.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA