x
The Beatles: The US Albums

The Beatles
The US Albums

The Beatles: The US Albums

GAFFA

Box / Universal Music
Udgivelse D. 13.02.2014
Anmeldt af
Henrik Friis

Mine pladepushere lå lige rundt om hjørnet: Fona på Nørrebrogade, hvor jeg tit stod ventede på de ny Beatles-singler, indtil de blev båret ind i kasser fra varevognene, og derefter lyttede til det nye hit i de hvide øretragter med spiralsnoede ledninger, inden jeg triumferende bragte vinyl-trofæet hjem.

Eller et par meter videre rundt om hjørnet til Elmegade, hvor brugtpladeforretningen i kælderen med sit bugnende udvalg af alt fra Belafonte over operette til Elvis gjorde, at en lille knægt hurtigt kunne komme på omgangshøjde med Fab Four-virkeligheden for en rimelig billig penge, og fik My Bonnie, All My Loving, Roll Over Beethoven og alle de andre hits fra den allerførste tid hjem i single-mappen.

Men i min egen Blågårdsgade var der alligevel en radioforretning, der krævede opmærksomhed. For der i vinduet anno 1964 hang der pludselig fristende Beatles-lp'er, jeg 7-årige aldrig havde set andre steder: Something New, indbød omslaget, hvor de fire bare så rasende godt ud på scenen – det omslag brændte sig livsvarigt ind på nethinden. Og et helt andet cover til A Hard Day's Night???

Til forretningens ros fik jeg at vide, at der ikke var ny Beatles-musik på lp'erne. Det var amerikanske udgivelser af de sange, jeg havde i forvejen. Bare sat anderledes sammen. Og så havde sparegrisen altså stadig mad i maven. Men de anderledes Beatles-omslag fristede alligevel, hver gang jeg passerede… Det var sådan, jeg fandt ud af, at der er mere end en virkelighed af The Beatles. At amerikanerne havde deres helt egen version: En særlig version, hvis start markeres netop i denne måned i 50-året for gruppens første turné i og erobringen af USA. Bl.a. med en cd-box-udgivelse af de i alt 13 specielle amerikanske albums med miniudgaver af alle originale pladeomslag og i både stereo- og mono-format (eller enkeltudgivelser, som Gaffa har modtaget, på nær The Beatles Story, der primært er en interview-cd og kun udkommer som del af bokssættet.)

The US Albums ér virkelig en historie, der vasker sig: Selskabet Capitol havde USA-rettighederne, men regnede ikke Beatles-musikken for noget og gav den videre til det lille Vee-Jay-label "over there". Først efter et års domino-lignende eksplosion i land efter land i Vesteuropa kunne engelske Parlophone i 1964 lægge pres nok på den amerikanske partner til at ride med på bølgen.

Det indvilgede Capitol så i. På deres helt egen måde:

For det første plukkede de, hvad der passede dem fra Beatles-produktionen, og satte albummene sammen, som de ville (med bizarre resultater – det vender vi tilbage til). Og for det andet kastede de ansvaret for udgivelserne i hænderne på Dave Dexter Jr., som komprimerede lyden og lagde delay og ekko ind i produktionen for at tilpasse dem til det, han mente, var amerikanernes smag – ud over at lave fup-stereo - fordi han følte George Martins produktioner var "for flade". Uden skygge af dårlig samvittighed. Som at male Mona Lisas kjole op i selvlysende pink - for at give maleriet en amerikansk kant...

Men Capitol havde travlt. Da The Beatles landede 9. februar 1964 og fik USA til at eksplodere via Ed Sullivan Show i tv, havde de allerede udgivet to lp'er på det europæiske marked – plus en stjernerække af singler, som gruppen bevidst udgav sideløbende og fortrinsvis holdt uden for album-produktionerne. Capitols politik var at sætte musikken sammen, som det passede salgskalkulerne: De kombinerede sange fra forskellige albums. Skar numre af original-udgivelserne, så der kun var 11-12 numre pr album (i stedet for op til 14 i Europa), og inkluderede i stedet hit-singlerne og b-siderne:

10 albums på to år!!

A Hard Day's Night blev udgivet som soundtrack (af United Artists) med orkestermusik ved siden af godt en håndfuld sange fra det originale engelske album – som Capitol endda skamløst genbenyttede i flere tilfælde på sin næste Beatles-udgivelse. Help (som Capitol selv havde rettighederne til) fik samme behandling. Det gav alt sammen overskudsnumre til nye udgivelser, og på den måde præsterede amerikanerne at udgive ti Beatles-albums på mindre end to år – i Europa udgave gruppen fire i samme periode - og dermed malke et marked til det yderste i en periode, hvor The Beatles var world-wide-mania.

Ja, udeladelserne, ombytningerne og fup-produktionerne fortsatte langt ud over beatlernes og George Martins grænser. I gruppens egen – forståeligt - voksende selvopfattelse producerede de helheder, der ikke skulle skæres i. Men helt frem til og med Rubber Soul og Revolver – Beatles-albums som ellers regnes som fuldendte kunstneriske helheder og mesterværker – overhørte Capitol kritikken. Først fra Sgt. Pepper og frem formåede beatlerne og deres bagland at bremse arbejdsmetoden. Men da havde den også sat sig sine spor. Uden at dybdeanmelde hver enkelt udgivelse så lad os ridse følgende op.

Positiv-siden – set med amerikanske øjne:

Man kan med en vis ret hævde, at amerikanerne fra start fik en renere introduktion til Beatles' sangskrivningskvalitet end europæerne via første album Meet The Beatles (januar 1964): sat sammen af singlerne I Saw Her Standing There og I Wanna Hold Your Hand samt de selvskrevne numre fra Beatles' andet europæiske album With The Beatles (coversangene var med en enkelt undtagelse støvsuget væk).

Nogle mener også, at gruppen blev præsenteret klart stærkere som rock-outfit med det andet Capitol-album The Beatles' Second Album (april 1964), som skar de søde sager fra og gav fuld skrue med cover-rocknumrene fra beatlernes første år, Roll Over Beethoven, Long Tall Sally, Money – og så She Loves You. (Ok – det er i hvert fald et argument).

Og i USA er det stadig en gængs betragtning, at akustiske I've Just Seen A Face som åbningsnummer på Rubber Soul (december 1965) plus It's Only Love (begge taget fra Help) var den helt rigtige taktik i forhold til at gøre Beatles til en vigtig part af den folk-bølge, Dylan & co. havde sat i gang i staterne. Og så betød det mindre for dem, at klassikere og perler som Drive My Car, Nowhere Man, What Goes On og If I Needed Someone blev skåret ud! (Her knækker filmen selvfølgelig HELT hos os europæere).

Negativ-siden:

Men, men, men: utålelighederne er langt i overtal: A Hard Day's Night (juni 1964) og Help (august 1965) som "original soundtracks" med total ligegyldig instrumentalmusik som fyld i stedet for de sangmættede europæiske udgaver ødelagde enhver chance for at fornemme det kvantespring, Beatles var ved at tage som selvstændige sangskrivere (Lennon/McCartney stod for første gang i gruppens historie fadder til alle sange på A Hard Day's Nights engelske udgave). Men i stedet blev musikken fra de albums klattet ud på en stak andre udgivelser til bl.a. til fordel for cirkus-klarinet og orkestermusik, der mest af alt giver fornemmelse af forladt dansegulv i en forhistorisk balsal.

The Early Beatles (marts 1965) forvirrede yderligere ved at udgive Beatles' tidlige materiale (som man et par år før uinteresseret havde skubbet videre til det lille Vee-Jay-selskab) – i det 1965, hvor Rubber Soul satte helt nye standarder for moderne sangskrivning. Helt galt går det på albummet Yesterday and Today (juni 1966), der dels samler et par numre fra Help og Rubber Soul op – men samtidig saver i fremtidens gren med tre sange fra den endnu ikke udgivne Revolver. Det var her, The Beatles for alvor havde fået nok og fik fremstillet det berygtede "butcher-cover", hvor de sad med kødstumper og afrevne dukke-lemmer i hænderne som kommentar til Capitols politik. A uransagelige grunde nåede albummet at blive udgivet med netop det foto – inden et ramaskrig over "det usmagelige" cover betød, at selskabet måtte klæbe et meget mere anynomt gruppe-foto over, før de kunne sælge musikken. (sjovt nok er både slagter-coveret og klisterpapir-erstatningen med her ved genudgivelsen).

Revolver (august 1966) uden I'm Only Sleeping, And Your Bird Can Sing og Dr. Robert…??!!

Og endelig er der Hey Jude (februar 1970), der hakkende håbløst søger at bygge bro mellem singler gående fra '63s Can't Buy Me Love over Paperback Writer/Rain (1966) til 1969s The Ballad of John And Yoko.

Den amerikanske opfattelse

Det og meget mere kan der skrives kilometervis af krasse ord om i forbindelse med genudgivelsen: - Den delvist mistede fornemmelse for musikalsk udvikling og spændvidde. - Ubalancen på flere albums mellem Lennon- og McCartney-kompositioner. - Baxters voldtægt på produktionen og fup-stereo-udgaverne. - Osv.osv. Men uanset hvad er det en historisk udgivelse. Det er sådan, amerikanerne blev præsenteret for og faldt for The Beatles. Det ér disse udgaver, der fik millioner af amerikanere til at stige på Beatles-vognen, og cementere deres urørlige position. I've Just Seen A Face ér altså en Rubber Soul-sang for masser af musikelskere, og netop giver det album en særskilt kant. Osv. osv.

Vi andre kan så undre os – og trække lidt på smilebåndet, når Baxter overser Paul McCartneys fejl-start i I'm Looking Through You og lader de slippe med. Eller studser over, at han virkelig har fundet det nødvendigt at kaste så meget dramaekko ind i I Feel Fine og masser af andre sange. Havde jeg f.eks. hørt hans ekko-optrukne piano på Things We Said Today fra Something New (juli 1964) i sin tid i forhold til originalen, var forelskelsen i albummet der i forretningsvinduet nok aftaget.

Desuden: US Albums-udgivelsen har medført stor diskussion blandt Beatles-fans, fordi den ikke er en ren gengivelse af de oprindelige amerikanske udgavelser fra 1960'erne, men tager meget fra de remastered 2009-mono- og stereo-boxe. Både i mono- og stereo-udgivelserne. Hvor det er sket - og ikke - er for omfattende at gengive her. Men vil man helt ned i detaljen så læs evt. disse indlæg på blogs som Wog Blog eller thebeatlesrarity.com 

Uanset hvad: Projektets bizarre indhold og sangenes indiskutable kvalitet til trods ér dette selvfølgelig kun for samlere. Og amerikanere.

USA-album-udgivelserne med The Beatles
Meet The Beatles! (stereo/mono), 10. januar 1964.
The Beatles' Second Album (s/m), 10. april 1964
A Hard Day's Night (Original Motion Picture Soundtrack – udgivet af United Artists) (s/m), 26. juni 1964
Something New (s/m), 20. juli 1964
The Beatles' Story (stereo), 23. november 1964 (kun i box-udgivelsen)
Beatles '65 (s/m), 15. december 1964
The Early Beatles (s/m), 22. marts 1965
Beatles VI (s/m), 14. juni 1965
Help! (Original Motion Picture Soundtrack) (s/m), 13. august 1965
Rubber Soul (s/m) 6. december 1965
Yesterday and Today (s/m )20. juni 1966
Revolver (s/m), 8. august 1966
Hey Jude (stereo), 26. februar 1970

* udgivet af Capitol Records med mindre andet er anført


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA