Steel Panther: Amager Bio, København

Steel Panther, Amager Bio, København

Steel Panther: Amager Bio, København

Anmeldt af Christian Weigel | GAFFA

Konceptet Steel Panther har fra starten af bevæget sig på kanten af det patetiske og det pinagtige, men jeg må indrømme, at de fortsat formår at holde sig på den rigtige side af stregen og endda i højere grad end sidst, de besøgte Amager Bio i 2012.

Denne gang er det så på "Spreading the Disease Tour", der om kort tid følges op af et nyt album med titlen "All You Can Eat". Efter koncerten at dømme kan det anbefales at checke den nye skive, hvis man er til Steel Panthers melodiske popmetal. De nye sange virkede friske og iørefaldende og rammer fint i forlængelse af de foregående udspil. "Party Like Tomorrow Is the End of the World" er en catchy partyrocker, "Gloryhole" er hard cock ... undskyld rock og "The Burden of Being Wonderful" er en god popsang.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig ville have troet, at Steel Panther skulle have fem stjerner. Det er fjerde gang, jeg ser Steel Panther, og jeg havde forventet et band, der med lethed kunne have udviklet sig til en parodi på sig selv. Derfor var det glædeligt at opleve, at denne fredag aften blev tilbragt sammen med et band, der i den grad omdannede Amager Bio til en regulær fest. De formåede at løfte deres koncept til nye højder.

Kvartetten spiller fortsat de samme roller. Den frække, selvglade og dominerende Satchel, den dumme blondine Lexxi, det mutte muskelbundt Stix og den glade og uformelle frontmand Michael, der gennem sin positive udstråling slipper af sted med mange grovkornede kommentarer.

Spilleglæden var høj, og der var masser af energi på scenen, hvilket blandt andet kom til udtryk, når bandet lavede gas. For selvfølgelig er meget at deres pik- og kussesnak indstuderet, men de er faktisk ret gode til at fange situationer i nuet og komme med sjove bemærkninger. Okay, der er da gentagelser, der nemt kunne være erstattet af nye jokes, men det glider ned som følge af den uhøjtidelige og charmerende tone. Det kunne så let blive tåkrummende, men Steel Panther er professionelle og tager helt åbenlyst ikke sig selv alvorligt, og det gør hele forskellen.

At de så også spiller og ikke mindst synger fejlfrit, er blot et stort plus. Faktisk var de mere fandenivoldske i deres spil end sidst, og det var absolut også med til at løfte overliggeren. Der var mere fart og tempo, og det var knap så Bon Jovi pop-agtigt som sidst. Hurra for det! "Let Me Cum In" og "It Won't Suck Itself" rykker, mens man trækker på smilebåndet. "Just Like Tiger Woods" er både humoristisk og samtidig en super poprocksang.

 

Asiatiske ludere og grådige kællinger

Pigerne hænger uløseligt sammen med Steel Panther. Der er masser af lir og konstant seksuelle undertoner. Mænd tænker med pikken, hvis vi skal tro Steel Panther, og publikum havde da også medtaget Lolitadukke og kæmpe pik, der blev brugt flittigt på scenen og i salen. Vi er ikke mange strofer inde i en sang, før gruppen drøner ned under bæltestedet. Men det hele bliver serveret på den fede måde, og så er det sgu da okay. Der skal nok være en enkelt, der bliver lidt forarget, men så er de bare gået galt i byen. Det her skal ikke tages alvorligt. Det er bare en fest. Allerede i tredje nummer, med den flatterende titel "Asian Hooker", inviterer forsangeren indtil flere asiatiske piger på scenen, og det kunne nemt blive for meget, men det gør det ikke. Det er bare sjovt.

Før "Gold Digging Whore" inviteres en stribe forholdsvis unge piger på scenen, der bliver vist patter, og sanger Michael konstaterer tørt over for en af pigerne, at de vist ikke er ægte. Igen bliver der grinet, hvor det nemt kunne være blevet ubehageligt.

Der er meget snak, men koncerten varede 100 minutter, så vi blev ikke snydt for noget. Kun selve præsentationsrunden inden "Asian Hooker" var med sine cirka 12 minutter lige i overkanten. Det var i øvrigt lidt en gentagelse fra sidst, men efter publikums reaktion at dømme var der ingen, der tog notits af det.

Det overvejende yngre publikum skal i øvrigt fremhæves, fordi de med deres begejstring fik løftet bandet over det tidligere niveau. Det gik op i en højere enhed, da publikum skrålede med på "Community Property". Forsanger Michael Starr virkede oprigtigt imponeret over den energi, publikum lagde for dagen; både i volumen og fordi publikum kendte teksten fra start til slut.

Alt i alt en uhøjtidelig aften med sex, sjov og rock'n'roll! Steel Panther sluttede koncerten af med "(Fuck All Night and) Party All Day", og mon ikke nogle blandt publikum vælter ud i natten inspireret til netop dette.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA