x
Starchild #2: jung/ster

Starchild #2
jung/ster

Starchild #2: jung/ster

GAFFA

Album / Egen Udgivelse
Udgivelse D. 15.02.2014
Anmeldt af
Simon Nathanael

Henrik Marstal under aliasset Starchild #2 præsenterer en sødme og en naivitet i sin stenede lyd, som i et øjebliks tidsvakuum uden internationale idealer kan virke trøstende. Ambient som genre har dog fået lidt af en vækkelse de sidste par år, og det har også flyttet idealerne for, hvad man kan i tapetmusikken. Marstals musik udtrykker ikke den udvikling, men mere en historisk interesse for genren. Derfor er hans lyd også sjældent relevant i dagens musikklima. 

Samtidsartister som Ólafur Arnalds, Jonas Munk og Niels Frahm har i samme genre en anden indfølthed og tilstedeværelse, som er nutidig, mens Marstals musik virker mere undersøgende for undersøgelsens skyld, end den virker kunstnerisk nødvendig. Hans lokalt lydende ambient er stadig en solid debut, og pladen skinner særligt på det støvede klaverstykke Scarborough Fairytale, som emmer af stemningsfuld skumring, og den efterfølgende Disorder As Secret Order, hvor nervøse strygerflader sår kærkommen tvivl om de generelt lidt for pæne og afrundede flader.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA