x
Two Trick Pony: The Horses Are Coming

Two Trick Pony
The Horses Are Coming

Two Trick Pony: The Horses Are Coming

GAFFA

Album / Puffin Artlab
Udgivelse D. 01.02.2014
Anmeldt af
Peter Lykke Madsen

Det lyder hverken af hyggelig indie-country eller putte-nuttet My Little Pony på den tidligere Månedens Demo-vinder Two Trick Ponys debutalbum, som derimod byder på forstyrrende, men også fængende støj-pop.

The Horses Are Coming består af ni sange, heraf tre gengangere fra ep'en, A Two Trick Pony Attack. Sangene er båret af længselfulde kvindeharmonier på en baggrund af larmende guitarer og kombinerer på den måde noget skrøbeligt med noget voldsomt. Det bringer associationer til den selverklærede inspirationskilde Speaker Bite Me, dog mindre aggressivt.

Selvom bandet formår at opbygge mange fine stemninger på albummet, så er det en skam, at de ikke lader støjen komme lidt mere ud, som når de virkelig slipper løs på albumafslutteren Push, eller det spark, man får i fjæset, når albummet lægger ud med The Arsonist. Den anden side af lydbilledet er mere poppet, og hvor der helt sikkert er ramt noget virkelig fængende på f.eks. Head Over Heels, er det mest spændende, når ponyen lader guitarerne støje igennem.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA