x
Diverse kunstnere: American Hustle - Original Motion Picture Soundtrack

Diverse kunstnere
American Hustle - Original Motion Picture Soundtrack

Diverse kunstnere: American Hustle - Original Motion Picture Soundtrack

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 04.03.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

Det amerikanske komediedrama American Hustle om et par svindlere i clinch med FBI og korrupte politikere i senhalvfjerdsernes New Jersey høster i skrivende stund succes herhjemme. Og helt efter bogen udgiver Sony Music samtidig lydsporet - til glæde for såvel fans af filmen som den lytter, som bare har lyst til en nostalgisk tur tilbage til den periode, den foregår i.
 
Scenen sættes med Duke Ellingtons svedigt swingende Jeep's Blues, inden der hældes tidstypisk kolorit i cocktailen med en stribe tracks, som på en eller anden måde alle synes at give god mening i en film, hvor Christian Bale giver den som conman i kongeblå velourblazer og tonede briller. 
 
Vi får velkendte skæringer fra Donna Summer, Elton John, Wings, Tom Jones og Bee Gees på et album, som også byder på fine genhør med America (er der i øvrigt nogen, som kan huske dem?) og Harold Melvin & The Blue Notes – og en enkelt rigtig glædelig overraskelse i skikkelse af 23-årige Mayssa Karaas arabiske udlægning af Jefferson Airplanes 1967-hit White Rabbit.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA