x
Jason Derulo: Store Vega, København

Jason Derulo, Store Vega, København

Jason Derulo: Store Vega, København

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Den amerikanske r&b-og popsanger Jason Derulo er en velsmurt hitmaskine, der er glad for at vise mave og sample firser-klassikere. En opskrift, de danske piger åbenbart slubrer i sig, som var den chokoladebrune charmør lavet af Ben & Jerrys.

 

Hitparade

Det er et stort opsat, velproduceret show, Jason Derulo har med på sin verdensturne i forbindelse med albummet "Tattoos": Otte dansere, en dj, en scene på flere forskellige niveauer, interaktiv storskærm, og et stort stillads, dansere og Derulo selv kan slange sig på, er sat op. Det er faktisk lige før, Store Vega er for lille et sted til en sådan pop-produktion, og scenen ser en smule overfyldt ud. Men herregud, når man ikke er stor nok til Forum eller Falconer, so be it.

Jason Derulo giver det hvinende publikum hit på hit mandag aften. "In My Head" og "Watcha Say" bliver fyret af som det første, hvilket får salen helt op at koge. Sidstnævnte er samplet af Imogen Heaps hit "Hide and Seek" fra 2005. Og Derulo er en lille sample-nisse, er han. Robin S.' 90'er-hit "Show Me Love" bliver samplet på nummeret "Don't Wanna Go Home", mens Totos "Africa" bliver skampulet til ukendelighed på "Fight For You". Også Lordes monsterhit "Royals" skal ødelægges i en coverversion, gud ved hvorfor.

Bedre er Derulo, når hans egenproducerede mere klub-gritty numre bliver fyret af, såsom "Breathe", "With The Lights On", "Talk Dirty" og den nye "Wiggle", der viser en lidt anderledes, lidt friskere og mindre flødeagtig Jason Derulo.

 

Chippendale galore

Den her slags velproducerede popkoncerter skal have lidt lir, måske lidt glimmer, og ja-ja, der skal altid vises lidt hud. Men Jason Derulo tog den HELE vejen. Efter en kvalmende omgang "Marry Me" med dertilhørende storskærm prydet af Hallmark-egnede billeder af frierier, sætter dj'en Robin Thickes "Blurred Lines" på, hvortil Derulo smider jakken og får lavet sig en svedig sandwich med de to kvindelige dansere.

Showet igennem er der lige så mange bare overkroppe som til en aften med det amerikanske strip-fænomen Chippendales. Hr. Derulo flankeres af de seks mandlige dansere til både dans (i alt, alt for store mængder) og en lille workout-session, der indebærer, at en flok piger fra publikum skal op at sidde på mændenes rygge, mens de laver armbøjninger. Fuldstændig smagløst og irrelevant, når man er til koncert.

Og det er synd, for Jason Derulo kan noget. Han er en dygtig hitmager, og hans vokal fejler absolut intet, også på trods af de mange dansetrin og krumspring. Så al den leflen for det kvindelige publikum kan han efter min mening godt gemme til Steve Sanders og de andre Chippendales, for til en koncert er det bare tacky.

Men han får tre stjerner, hvilket vil sige middel. Ikke fire, for der var for meget irrelevant, bart kød, reklamering for hans merchandise og Twitter-profil, Hallmark-fløde og ligegyldigheder. Men tre fordi han har lavet det antal dansable hits, han nu engang har, og at de på trods af al den lir blev eksekveret…ja, middel.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA