x
OneRepublic: Falconer Salen, København

OneRepublic, Falconer Salen, København

OneRepublic: Falconer Salen, København

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Det er gode tegn for et band som amerikanske OneRepublic, at vokseværket i popularitet betød, at de skulle flyttes fra det planlagte Store Vega til det større sted Falkoner Salen, hvor der var næsten udsolgt. Sjovt at tænke på, at i 2010 i København var rammerne blot beskedne Pumpehuset.

Lad det være sagt med det samme: Bandets superhits – især "All The Right Moves" flot serveret med dramatisk dansevideo i baggrunden – samt ikke mindst ørehængeren "Counting Stars" tiltrak folk som fluer om flydende honning. Og det var ganske fortjent, for det er forbandet god, kvalificeret pop.

Men, men.

Der er er et eller andet ved OneRepublic, som får alt for store dele af koncerten til at gå i tomgang. Det var ikke det, at der i et nummer som "Secrets" var både cello og violin til en popkoncert. Brugt rigtigt kan det ligefrem have en dramatisk effekt, men her understøttede strygerne en monotoni, som ikke rigtigt flyttede sig ud af stedet.

Det er ellers uden for diskussion, at de storhittende amerikanske drenge, netop albumaktuelle med deres tredje album, "Native", er dygtige, og rammer en åre af stor publikumsbegejstring. Men hvor der gribes ud efter den fortættede, nærmest meditative stemning i de (alt for mange!) stille numre med den tilstræbte storladne lyd, så stod kedsomheden i stedet og bankede på.

Numre som "Apologize" blev til en ørkenvandring på den konto – uagtet at den dynamiske forsanger, Ryan Tedder, har endnu mere potentiale som dynamisk indpisker med sine imponerende skift fra den rene falset til de dybeste toner i overbevisende fraseringer.

Da guitaristen, Zach Filkins, havde sit solostunt med samplede, egenproducerede rytmer på stedet midt i sættet, så åbenbarede der sig også en stjernedygtig spansk guitarist.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis bandet brugte alt deres tekniske overskud til at skabe et endnu mere dynamisk lydtapet med kontraster og tungere vægt på rytmen end det gennemgående lige-ud-ad-landevejen trommespil, som fik mange numre til at flyde ud i et.

Ingen tvivl om, at det giver hug at skrive så hedensk blandt troende fans, men det er ment som konstruktiv, positiv kritik: Jeg er ikke i tvivl om, at bandet har potentiale til at blive endnu bedre med mere kant og nuancer, end det, som de viste i Falkoner Salen.

Vi har i dag at gøre med en rock-pop-hybrid, som alt for ofte stritter planløst i flere retninger.

Når det er sagt, fortjener bandet credit for højdepunkterne, som ramte den gennemgående sinuskurve koncert af godt og skidt i ligelig blanding.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA