x
Panamah: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal (turnéstart)

Panamah, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal (turnéstart)

Panamah: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal (turnéstart)

Anmeldt af Ida Friis-Hansen | GAFFA

Efter udgivelsen af den svære toer og en Danmarksturné med intimkoncerter har den elektroniske pop-trio Panamah holdt tre måneders pause fra scenen. Det var dog efter deres eget udsagn også mere end rigeligt, og torsdag aften i Musikhuset Aarhus blev deres Danmarksturné derfor skudt i gang med et oplagt poporkester på scenen.

Trioen består af dj og producer Anders Christensen, guitaristen Peter Lützen og sangerinde Amalie Stender. De repræsenterer hver sin side af det musikalske spektrum, hvor Anders Christensen er manden bag den særegne elektroniske lyd, Peter Lützen bidrager med den klassiske sangskrivertilgang til musikken, og forsanger Amalie Stender pakker det hele ind i et feminint univers med sin luftige vokal.

Trioen havde medbragt et liveband på scenen, der bakkede de ellers overvejende elektroniske produktioner op med masser af knald på trommer og bas, ligesom percussionisten tilføjede klokkespil og xylofon til numrene.

Den yndige sangerinde var klædt i lange, dramatiske gevandter, og fra hendes plads midt på scenen var hun genstand for meget af publikums opmærksomhed. En opmærksomhed, som hun så ud til at nyde med flagrende arme og stormfulde kast med hovedet.

 

Varm pop med kølig vokal

Koncerten blev sat i gang af det melankolske intronummer "Fuego" fra trioens nye album "En Varm Nats Kølige Luft", og herefter kom tre i rap af deres hit-singler, "Ikke For Sent", "DJ Blues" samt den nyeste single "Frit Fald". "DJ Blues" i en udgave, der efter et instrumentalt break ledte over i en live-version af et remix af islændingen Brynjolfur, hvor de seks mand på scenen for alvor kunne banke igennem.

Igennem en lille halvanden time fremførte de hele det nye album samt et par gamle kendinge fra 2011-albummet "Ud af Stilhed". Live-versionerne var gjort tungere og præget af stortrommen og en tung bas, og dét fungerede. Musikken blev mere levende, og til formålet klædte det de iørefaldende melodier at blive krydret med live-elementer.

Det er svært at lade være med at vippe lidt med foden, når Panamah sætter i gang med deres melodiøse pop-skæringer, der handler om en ungdom, der er fortabt i nattelivet. Teksternes melankoli suppleres af blues-elementer, men har også referencer til gedigen 80'er-synth. Stenders vokal er skrøbelig og sensuel, og det fungerer, når hun holder sig til de originale melodier.

 

Wauw-effekten udeblev

Alligevel var det som om, der manglede noget denne aften, selv om trioen gentagne gange udtrykte deres glæde og taknemmelighed over at være tilbage på scenen – og tilbage i Aarhus ikke mindst. De er en gedigen popgruppe, der kan skrue numre sammen som sætter gang i fødderne, men musikalsk er der ikke megen personlighed at spore – heller ikke, når de kommer på scenen. Numrene er svære at skelne fra hinanden, og på trods af energiske forsøg fra de tre lykkedes det ikke denne aften, at gøre koncerten til en oplevelse på et højere plan. Der manglede simpelthen nogle musikalske wauw-oplevelser.

Panamah mestrer både upbeat-numre og ballader, og på scenen fungerer de bedst, når der er knald på. De er dygtige pop-snedkere, der har fundet en niche i dansk musik med den elektroniske lyd og de dansksprogede tekster, og det fungerer også fint live. Men netop bare fint, for der mangler gennemslagskraft og et decideret musikalsk aftryk. Potentialet er helt klart til stede, men man ønsker sig at der kommer noget mere, noget farligt og uforudset, som kan sparke benene helt væk under én, i stedet for bare små vip med foden.

 

Se turnédatoer med Panamah og køb billetter via GAFFA Live

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA