x
L.I.G.A: L.I.G.A

L.I.G.A
L.I.G.A

L.I.G.A: L.I.G.A

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 28.03.2014
Anmeldt af
Nanna Jenner Jensen

L.I.G.A er nyeste håb under Chief 1 og Remees vinger. Og som sædvanlig, når de to herrer står bag produktionsknapperne, er der dømt hit-faktor i mindst et par numre, hvilket L.I.G.As selvbetitlede debut-album bestemt ikke er en afvigelse fra. 

Pladen lægger ud med den lidt mellemøstligt-lydende Løb Med, som besidder en god vibe. Herefter følger så hit-kavalkaden bestående af Skylder Dig Ikk' Noget, Julia og Den Første Gang, der alle retmæssigt har begået sig godt på de danske hitlister. Til gengæld går det ned ad bakke herfra for lyrikken, hvis den da ikke i forvejen var lidt for meget "dig og mig og vi to sejlede i en træsko". 

Og det er måske her, filmen knækker, for man bliver som lytter virkelig i tvivl om, hvorvidt L.I.G.A mener det, de synger og rapper alvorligt. Eksempelvis med linjer som "Det brænder indeni, ligesom den sidste biopsi", og ikke mindst på tango-feel-nummeret Paris 21. Her bliver første omkvæd til et decideret latterudbrud med "Nemesis. Sacre bleu. Selv i Paris / kan kærligheden dø, dø, dø, dø." Der er høj underholdningsværdi, men ikke nødvendigvis på en god måde musikalsk set. L.I.G.As nye album er på mange måder et friskt pust på den danske pop-himmel med sin moderne Motown-lyd, men bliver i længden til et ufrivilligt sjovt produkt.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA