x
Habib Koité & Bamada: Inkonst, Malmø

Habib Koité & Bamada, Inkonst, Malmø

Habib Koité & Bamada: Inkonst, Malmø

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Habib Koité har alle dage været en unik mester med sin helt egen stil. Han er en af Malis største succeser gennem snart 20 år, og han har formået at kombinere en griots dybe kendskab til traditionen med en original tilgang til guitaren, som både inddrager pentatoniske skalaer og åbne stemninger, ligesom han har været inspireret af flamenco. Så som det er kutyme drejede hele lydbilledet sig om Habib og hans vidunderlige fingerspil på guitaren tilsat hans markante og lyse vokal.

Hans orkester, Bamada, har altid bestået af mestre - den nu afdøde legende på fortrinsvis balafon, Keletigui Diabaté, spillede med i en årrække - og sådan er det også i dag. Her har man gjort et fund i Charles Coulibaly, som nok har skelet til banjovirtuosen Bela Fleck, som bragte sin bluegrasstradition med til Mali og blandt andet har turneret med Oumou Sangaré. Han illuderede n'goni'en, det lille traditionelle afrikanske strengeinstrument, som vi normalt forbinder med en Bassekou Kouyate, der da også samen med kora-esset, Toumani Diabaté, medvirker på Habib Koités dugfriske udgivelse, Soô. Men Coulibaly og det øvrige hold var en glimrende erstatning.

Det blev et herligt gensyn. Jeg så og anmeldte Habib første gang for det daværende dagblad, Aktuelt, tilbage i 1996, da han sammen med bl.a. Toumani og Bassekou blev præsenteret på den banebrydende Images of Africa-festival i København. Siden har Koité fået en særdeles flot international karriere op at stå med kompositioner, der det ene øjeblik er særdeles iørefaldende og det næste tager dig med på synkoperede rejser af stor kompleksitet, hvor blues'en aldrig er langt væk. Til koncerten her var et højdepunkt netop en dyb blues, hvor perkusionisten skabte magien ved at danne modvægt til den drævende og dovne blues med ferme synkoper på djemben, mens sangen voksede og voksede. Bandet har lige været på USA-turné og var sammenspillede så det ville noget. Det gjorde også at den flod af vuggende rumbainspirerede forløb, som gennemsyrer mange af Habib Koités numre, i den grad tog dig med og fik mange til at danse.

Samtidig skal det siges, at spillestedet Inkonst er det mest pragtfulde sted for verdensmusik, som i min bog ikke har sin lige på disse breddegrader. Man råder her over to forskellige sale, og samtidig er der gennem mange år opdyrket en integreret kultur i Malmø, hvor ildsjæle som Eva Omagbemi fra Mix Musik gør en jætteindsats og en række spillesteder leverer et multikulturelt miljø, der spiller sammen på en måde, som vi slet ikke formår i København. Det var nærmest en selvfølge, at man i baren på denne aften kunne købe varm mad fra Mali og nyde kalabassaft og andre specialiteter. Del i en totaloplevelse, der umærkeligt kørte, mens musikken spillede.

Koncerten foran det begejstrede publikum toppede med den gamle komposition Fatma, hvor Habib tager et drej op til Saharaørkenen, hvor der godt nok er hints til Ali Farka Toure og ørkenens beduiners blues, men hvor vi alligevel tog fra i et forløb, der så meget er klassisk Koité, og hvor det psykedeliske orgel gjorde det musikalske landskab tidløst og eviggyldigt. Et rent ud besættende nummer.

Dejlig koncert i fede omgivelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA