
Dream Theater
Live at Luna Park
Dream Theater: Live at Luna Park
GAFFA
DVD / Playground Music
Udgivelse D. 31.03.2014
Anmeldt af
Keld Rud
Massiv synes at være dækkende for denne 230 minutters udgivelse, der rummer en koncertoptagelse fra Dream Theaters turne i kølvandet på A Dramatic Turn of Events – den første med trommeslager Mike Mangini – plus en dokumentar. De fem musikere viser, at der bestemt er en grund til, at musikere over hele verden tilbeder dem. Niveauet, der her vises, er exceptionelt højt. Og havde virtuositet været denne bedømmelses eneste parameter, ville jeg have været nødsaget til at give sig seks stjerner.
Sætlisten kommer omkring det meste af bagkataloget med førnævnte album i førersædet. Midtvejs bliver der plads til et akustisk indslag, der bestemt er med til at få den voldsomt store portion til at glide nemmere ned. Og især de ældste numre fungerer fremragende og tager kegler hos det argentinske publikum. Jeg har to kritikpunkter. Produktionen, både når vi taler lyd- og billedside, synes en anelse jævn, når man ser på det øvrige setup. Og mæthedsfornemmelsen indtræffer, længe før de mange minutter gået.