x
Wovenhand: Refractory Obdurate

Wovenhand
Refractory Obdurate

Wovenhand: Refractory Obdurate

GAFFA

Album / Glitterhouse
Udgivelse D. 25.04.2014
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Der er noget på spil, det er dybt ætsende og tæt på grænsen til det besættende. Det er sådan, det føles at lytte til Wovenhands syvende udspil med den umulige titel Refractory Obdurate, der betyder noget i retning af upåvirkelig forstokket. Titlen skal der ikke trækkes på skuldrene af, for alvoren banker altid på døren, når Colorado-bandets frontmand, den kristne David Eugene Edwards, messer sine sange om tro, frelse og menneskeligt forfald.

"From the house of bread and battle/Come the raising of the dead/He stands up to feed them/and by the hand of the Lord". Genopstandelsen er nær på Good Shepherd, og der bliver spillet musikalsk med musklerne for at formidle budskabet. Sjældent har Wovenhand været så udfarende og tunge i deres udtryk, som de er i det Herrens år 2014. Masonic Youth er riffhuggende post-punk, mens det gotiske maler himlen sort på The Refractory. Indimellem synes al den alvor for meget, men så alligevel formår Edwards med hypnotiserende kraft at fastholde én som lytter på det, der må føles som på grænsen til dommedag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA