x
Tune-Yards: Nikki Nack

Tune-Yards
Nikki Nack

Tune-Yards: Nikki Nack

GAFFA

Album / 4AD
Udgivelse D. 05.05.2014
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Merrill Garbus brød igennem med sit Tune-Yards-projekt, da hun i 2011 lagde alt og alle ned med den glimrende Whokill – kunstnerens andet album, der for alvor cementerede kvindens status som en usædvanligt idérig skikkelse på den mere eksperimenterende pop-scene.

Atter allieret med bassisten Nate Brenner er hun nu klar med sit tredje album, der ligesom forgængeren dyrker det skæve og hittepåsomme, og som fortsat flirter med afrikanske tendenser og verdensmusikalske varianter – et træk, der er med til at gøre Tune-Yards til et yderst originalt bekendtskab.

Loop-pedalerne og saxofonerne, der tidligere har udgjort afgørende omdrejningspunkter, er i denne ombæring nedtonet til fordel for et anderledes intensiveret fokus på bas, synth og trommer, men det legesygt eksperimenterende er under alle omstændigheder og til hver en tid i højsædet.

Nikki Nack tæller ikke lige så umiddelbart iørefaldende numre som Bizness, der var et afgørende aktiv på Whokill, og der er atter tale om en rodebutik af et værk, der er vanskeligt for alvor at elske og blive klog på, men som til gengæld er voldsomt charmerende.

Garbus' stemme tager sig atter skiftevis aggressivt pågående og uskyldigt bedårende ud, der leges med sammenflettede vokalharmonier på samlebånd, og så er der endnu noget ekstraordinært dynamisk og boblende over Tune-Yards. Febrilsk krampagtige og rastløst overlæssede passager står i kø på denne eksotiske sag, der først og fremmest demonstrerer, at Garbus fortsat har fat om dén lange ende, som hun opsnappede under arbejdet med Whokill.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA