x
RAC: Strangers (Part 1 & 2)

RAC
Strangers (Part 1 & 2)

RAC: Strangers (Part 1 & 2)

GAFFA

Download / Universal Music
Udgivelse D. 01.04.2014
Anmeldt af
Simon Nathanael

Bevægelsen fra remixer til sangskriver er efterhånden reglen frem for undtagelsen i mainstream elektronisk musik. Også for André Allen Anjos, som brillierer stedsvist på denne debut med en indiepoppet sommerlyd på Tourist og Let Go, der vil få enhver læskedrik-reklame til at blegne af bare god stemning og strandbar. Hans lyd er beat-orienteret med stærke grooves, mens de nænsomt plejede melodier og hooks aldrig forlader førerstolen. Også den instrumentale Sixteen vidner om teknisk overskud, om end med en anelse muzak-agtige kvaliteter.

Musikken er måske ikke så vedkommende på den lange bane, men har utvivlsomt en umiddelbar appel, hvis metode er støbt og forfinet gennem et utal af remixes af alt fra Kings of Leon over Lana Del Rey til mere obskure artister. Og så er han en af de der autodidakte online-sensationer, som blev samlet op af et pengestærkt selskab efter selv at have babbet karriere og fangruppe op fra slap ved egen (og internettets) kraft. Det indgyder en del respekt hos branchefolk, og det resulterer her i stærke alliancer på debutpladen med bl.a. MNDR, Kele (fra Bloc Party), Alex Ebert og Tokyo Police Club.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA