x
The New Spring: Offspring Festival, Glassalen, Tivoli

The New Spring, Offspring Festival, Glassalen, Tivoli

The New Spring: Offspring Festival, Glassalen, Tivoli

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

The New Spring består af én mand, og det er Bastian Kallesøe, også kendt som frontmand i rockbandet Shout Wellington Air Force. Det selvbetitlede debutalbum udkom i marts 2011, og efterfølgeren "The Secret Armor" var på gaden i maj 2012.

Fredag lidt i otte indtog Kallesøe Tivolis Glassal flankeret af piano og intet mindre end en tuba! Det bliver hurtigt gjort klart, at en af Kallesøes forcer er hans eminente fingerspil på guitaren sammen med hans vokals register, der kan gå fra lyst til dybt uden noget der ligner de store udfordringer for sangeren. Og så virker han bare som en meget tilforladelig fyr, der har skrevet en masse små, fine historier, han gerne vil dele med andre.

Sangene har et meget tekstmættet univers, og til tider er det lige ved at kamme over, fordi The New Spring er SÅ tro mod sin stilart. Det bliver til mange af de samme akkorder på klaver og guitar i sammensmeltning med meget tekst på meget lidt plads, og det kan godt tage pusten lidt fra en. Heldigvis formidler Kallesøe det ud med en ro og autenticitet, der gør, at ens puls ikke når helt op i det røde felt.

Linjen "I wear my family like a set of clothes" tegner et godt billede af Kallesøes tekstunivers – sødt og finurligt, hvor der både er plads til et smil på læben og tid til eftertanke. Og det er bare rart at høre på, og det er rart at sidde og blive draget ind i det her tekstunivers.

Tubaen er en sjov gimmick, der faktisk fungerer ret godt til det lille set-up. Men til tider tager det lidt fokus fra musikken, når tuba-spilleren sidder og stirrer tomt ud på publikum i en sådan grad, så man får lyst til at række ham en soduko eller krydsogtværs, så han ikke bare skal sidde der og kede sig, når hans kompetencer ikke lige bliver sat i spil på scenen.

Kallesøe annoncerer, at en plade med titlen "Late Bloomer" udkommer til efteråret, og spiller efterfølgende titelsangen fra denne. Og der er både gode og dårlige ting: For det første er det en meget.lang.sang. Førnævnte mættede tekstunivers kammer lidt over her. Til gengæld udfordrer Kallesøe ens ører med skæve akkorder og bevidst falske vokaltoner, og det fungerer og er dejligt forfriskende. Så det er en plade, jeg i hvert fald vil se frem til!

Ligesom Sondre Lerche lavede et helt soundtrack til filmen "Dan In Real Life", kunne jeg godt se det samme ske for en som The New Spring. Sødmen og friskheden fra de guitarbårne sange kunne snildt have figureret på et soundtrack til en film som "500 Days Of Summer" eller noget i den indie-dur. Genren er snæver, og man kan godt nå at blive lidt gak af de samme akkorder fra fingerspillet og de mange, mange tekster, men det udjævnes lidt med Kallesøes behagelige stemme og ditto personlighed.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA