x

Malou Mørkeberg
Artificial

Malou Mørkeberg: Artificial

GAFFA

Demo-cd / https://soundcloud.com/maloumorkeberg/sets/malou-m-rkeberg-artificial-ep
Udgivelse D. 03.05.2014
Anmeldt af
Hansen

Malou laver nok det bedste danske wonky, jeg har hørt. Med udgangspunkt i hiphop bliver der drejet på samtlige knapper og lavet en elektronisk smeltedigel af samples, finurlige lyde og varm grundfølelse. Ind imellem bliver det en tand for sjovt, men hun er virkelig dygtig til at få vidt forskellige klangflader til at passe sammen i et funky og levende lydbillede.

Når Malou laver den abstrakte wonky-ting, er det virkelig sejt, og der mangler måske kun et enkelt element til at bevare fokus i fraværet af vokal eller egentlig melodi. Til gengæld er jeg ikke så vild med de sjove Avalanches-inspirerede sampledynger, hvor musikaliteten ikke er stærk nok til, at tracks'ne bliver andet end sjove mellemspil. Produktionen er skarp, og det er nok en smagsting, om man synes, dub-akkorderne eller perc'en ligger lige lovlig højt, men samlet er det en imponerende første produktion. Jeg er meget spændt på, hvad hun gør næste gang, for jeg har en idé om, at hun kan mange forskellige ting.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA