Rasmus Nøhr: Store Vega, København

Rasmus Nøhr, Store Vega, København

Rasmus Nøhr: Store Vega, København

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Rasmus Nøhr udgav i efteråret sidste år sin vel nok mest helstøbte langspiller til dato, "Retursekund", men først i den sidste måneds tid har spillemanden præsenteret de nye sange med et fuldt orkester. Lige efter udgivelsen stod den på en lang trio-turné, men det er altså med fuld rulle, at Nøhrs sange spiller allerbedst. Og når de spiller allerbedst, så er spillemanden med fornavnet Rasmus altså en af de førende på sangfabrikken.

Onsdag aften var turen så kommet til Danmarks bedste spillested. Nøhr er blevet en slags landsholdspiller i musik, for en koncert med ham tangerer efterhånden det at sidde i Parken til en fodboldlandskamp med fællessang, skrig og skrål – og det er altså fandens fornøjeligt. I denne sæson er der nye spillere på Nøhr-holdet. Jacob Funch på elektrisk guitar, Kåre Joensen som bas-mand og Kristoffer Jul på tangenter. Alle kompetente herrer med noget på hjerte.

Noget, som altid kan diskuteres, er jo sætlisten. For Nøhr har altså efterhånden skrevet rigtig mange gode sange. Jeg mener for eksempel, at han er en af vores førende ballademagere, men festen står som regel forrest i køen. Fred være med det, når dele af aftenens udsøgte traktement blandt andet bestod af råswingende sager som "Alderspræsident", "Lige Nu & Lige Her" og ikke mindst den nye, "Tror Du Vi Ku'" med Jesper Elnegaards taktfaste trommer som det bærende.

Heldigvis havde en del af sangene fra efterårets album fundet vej til koncert, hvor også "Lille Pige" stod frem med Jacob Funchs vidunderlige spil på hans elektrisk forstærkede guitar. Han var i det hele taget en stor fornøjelse at lægge ører til, og hans pågående spil var med til at gøre det hele mere rocket, end jeg nogensinde har hørt Nøhrs sange. Der er kommet mere kant på.

Hjemme igen

Engang imellem er en koncert med Rasmus Nøhr halv tale og halv sang, men denne aften på Vesterbro talte musikken sit eget tydelige sprog, så forsangeren fik ikke fyret så mange historier af, men kom til gengæld med flere fine bemærkninger. Blandt andet en til vennen, som trænger til hjælp, men endnu ikke har gjort noget for at få det. Nøhr bedyrede, at han til enhver tid vil være klar til at hjælpe kammersjukken, måske ved at gå en tur med stranden og få talt ud – og her fik vi så den stille "På Stranden" skåret helt ind til benet, kun tilsat Funchs underlæggende guitar. Den afdæmpede seance fortsatte efterfølgende i en af aftenens dejligste sange, "Vesterbro Står Stille", som trods det lavmælte faktisk endte i fællessang.

Nøhr er mægtig god til at lave de fængende melodier, men han kan altså også fyre op under poesiens vinger. For eksempel med en hilsen til sin afdøde far i "Sjælland", som jo næsten kun kan spilles i København om omegn – og den var stærk med linjerne:

"Byen hvor venner bor

Tæt på min mor og bror

Og på min fars grav"

Fremhæves må også altmuligmand Jesper Pyskow, der fløj rundt på scenen og samtidigt passede sin musikalske biks på fineste manér. Publikum var decideret ellevilde, og ekstranumre var naturligvis uundgåelige for værterne. Her indgik Pyskow i en ret improviseret sketch med forsanger Nøhr i "Det Glade Pizzabud" til alles store fornøjelse, og bedst, som det lignede, at evigtgyldige "Sirenesangen" ville sætte punktum, greb Nøhr igen guitaren og gav os blandt andet som afslutning "Hash Eller Gas", hvor det for første gang i koncerten var muligt at høre Kristoffer Juls arbejde på orgelet. Halvanden times vidunderlig seance var forbi, og vi kunne sagtens have klaret mere. Meget mere, for det var et band og ikke mindst en forsanger, som viste, hvor skabet skal stå.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA