In Lonely Majesty: Spot Festival, Filuren, Aarhus

In Lonely Majesty, Spot Festival, Filuren, Aarhus

In Lonely Majesty: Spot Festival, Filuren, Aarhus

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen | GAFFA

"Er I klar til noget sexet folkemusik?" råber P3-værten Nicholas Kawamura, der i dagens anledning er konferencier til første omgang af KarriereKanonens finale. Og det talstærke publikum, der har fyldt salen næsten til bristepunktet, virker mere end tændte på en omgang støvletrampende irsk-inspireret folkemusik tilsat tilbagelænet jysk humør. Byd hjerteligt velkommen til gademusikanterne og pub-artisterne fra In Lonely Majesty.

Jeg stødte først på bandet sidste år, da de medvirkede i det aarhusianske koncept Balcony TV, hvor jeg forelskede mig i dem fra første strofe. Her stod fire anti-popstjerner på toppen af Aros og spredte smil med deres catchy og melodiske folk-melodier. Men dengang tænke jeg: "Er der mon plads i en poleret pop-branche, hvor udseende og bar hud sælger som smeltet smør, til at de her gutter kan få lov at bryde igennem lydmuren?". Efter dagens koncert er al min skepsis sat til trods, og svaret er derfor et rungende ja. Selvfølgelig kan de det. For på trods af kun fem numre og 20 minutters spilletid fik In Lonely Majesty i dén grad bevist, at folkemusik kan være sexet musikalsk, hvis bare kvaliteten er i orden.

De fire herrer indtager scenen ganske overlegent med et akustisk set-up bestående af én guitar og firestemmige vokaler midt på scenen. Helt nonchalant og afdæmpet. Her behøves ingen konfettikanoner eller store armbevægelser for at sparke en fest igang. In Lonely Majesty har publikum i deres hule hånd fra første tone, der ivrigt rykker med i takt. Det bliver kun forstærket, da bandet hopper ind bag deres respektive instrumenter, i form af bas, trommer og to gange guitar, til tonerne af andet nummer "Silas and the King". Her overrasker bandet med endnu et es i ærmet, da yderligere to musikere løber ind på scenen midt i sangen og indtager henholdsvis percussion og keys, til ekstra stor jubel fra publikum.

In Lonely Majesty fortsætter ufortrødent med den gode stemning under "Travel Far", der ud over et fængende omkvæd byder på et velspillet breakdown med mundharmonika og percussion. Skønt, når bands pifter deres live-versioner klækkeligt op fra originaludgaven. Generelt virker det som et klogt træk at have involveret de to ekstra musikere til anledningen, da det igen giver mulighed for et simpelt, men dog velklingende trestemmigt kor. Firestemmigt, hvis man medregner trommeslagerens højlydte begejstring bagerst på scenen med. Og ordet begejstring kendetegner måske netop In Lonely Majesty. Der er tale om en underspillet scene-performance, som muligvis ikke skriger af rock'n'roll og stage-dive. Til gengæld er der tale om en flok velspillende musikere, der tydeligvis bare nyder at spille deres musik for andre. Og dén spille-glæde smitter altså voldsomt af på os, der lytter. Kort sagt: man bliver sgu glad i låget af at høre In Lonely Majesty.

Der findes ikke særligt mange bands på disse breddegrader, der har kastet sig ud i samme genre (det er blandt andet på den baggrund, at bandet har valgt sit navn). Men kan du lide folk-musik med en melodisk, traditionel og dynamisk sangskrivning i orden, så kan du roligt tjekke In Lonely Majestys koncertkalender ud i fremtiden. Jeg lover, du bliver glad for det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA