x
Kidd: Kiddæssancen

Kidd
Kiddæssancen

Kidd: Kiddæssancen

GAFFA

Album / ArtPeople
Udgivelse D. 19.05.2014
Anmeldt af
Maria Therese Seefeldt Stæhr

For tre år siden var den unge rapper Kidd på alles læber og lagde ud med at lave den beskedent titulerede debutskive Greatest Hits 2011. Et halvt år senere proklamerede han, det hele var et mediestunt, og der ikke ville komme mere musik fra hans side, og her knap tre år efter, eventyret startede, kommer opfølgeren Kiddæssancen så på gaden. Endnu et mediestunt eller en musikalsk genfødsel? Om det første er gældende, må stå hen i det uvisse, men sidstnævnte er der bestemt ikke tale om. Ti skæringer byder den energiske unge rapper med den karismatiske lyd på, men nyhedsværdien er mere end bare almindelig begrænset.

Om et af sine tracks siger Kidd: "Jeg gider ikke lave pyntet og finkulturel musik – det skal handle om sex og stoffer og om at være uovervindelig", og den udtalelse kan snildt dække over mere end blot det ene track, for det er i store træk sådan, hele albummet ender med at fremstå. Hverken evnen til at rappe eller skrive tekster er noget at juble over, og for en rapper er det en ret uheldig mangelvare. Heldigvis har Kidd og hans hold tænkt sig om, for der er alligevel lidt at komme efter på albummet. Musikken.

Det er en håndfuld producere, der står bag den musikalske side af albummet, og især Lasse "Pilfinger" Kramhøft, Pitchshifters og Rasmus Hedegaard byder ind med nogle af de få elementer, der gør, at albummet er til at holde ud. Det er skønt, når der er nogen, der laver noget for at være på tværs – og det er også cool at være anti-finkulturel. Men talent og øvelse skal følge med. Mediestunt eller ej.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA