Mikael K & Klondyke: Sange fra Nord

Mikael K & Klondyke
Sange fra Nord

Mikael K & Klondyke: Sange fra Nord

GAFFA

CD / Sexet Buddha Records
Udgivelse D. 05.05.2014
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Sanger og sangskriver Mikael K har lagt de københavnske eksistenser helt bag sig og for alvor knyttet sig til omgivelserne i sit nordjyske domicil. Sangskrivermæssigt gik han for alvor ad denne vej på forrige udspil Udkantsland - Sange Fra Skæve Danmark Vol. 1. På Sange Fra Nord zoomer han helt ind i en række tætte personportrætter fra sin omegn i det nordlige.

Det lykkes ganske fint for Mikael K at finde balancen mellem personportrættet og den gode sang.

Der bliver nemlig sunget og spillet med stor omsorg og kærlighed på albummet, hvor Klondyke spiller en dejlig ukompliceret spillemandsmusik. Dog ikke helt uden Mikael K's velkendte finesser og øre for den let underspillede melodi. Der er givet plads til både violin, mandolin og banjo i sangene, og her står Mikael K og Klondyke på fast grund.

Umiddelbart gør personportrætterne ikke det store væsen af sig, men på sin egen stille facon får Mikael K indfanget både drømme og ambitioner. At det så er fra det nordlige Danmark, er vist underordnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA