The Minds of 99: The Minds Of 99

The Minds of 99
The Minds Of 99

The Minds of 99: The Minds Of 99

GAFFA

CD / No3.
Udgivelse D. 12.05.2014
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Energien på The Minds of 99's debutalbum bør slå de fleste bagover, hvor ordene nærmest bliver skudt ud af munden på sanger Niels Brandt. The Minds of 99 er et klokkeklart eksempel på et tøjlesløst debutalbum fra et band, der ikke betænker sig på at forfølge de mange idéer og indskydelser.

Det gør The Minds of 99 til gengæld overbevisende med deres lettere kaotiske og hurtiggående melodier, der lader sig piske frem af punkens desperate energi og finder de catchy melodier i poppens farverige univers. Det sker i en lidt voldsom klang af ekkoeffekter og med masser af gammeldags bastunge melodilinjer, der trækker på synthrockens klassikere.

Foruden dette hæsblæsende musikalske udtryk skiller The Minds of 99 sig for alvor ud fra mængden med deres dansksprogede og temmelig højstemte sange. Niels Brandt er en hypnotisk sanger, der bestemt kan sin Ian Curtis og ikke er bange for at folde sig helt ud, som i Det Er Knud Som Er Død, der er skrevet over et digt af Tom Kristensen.

The Minds of 99 kører den hjem på lidt lette point, men byder på en imponerende grad af nerve og nærvær.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA