x
Natalie Merchant: Natalie Merchant

Natalie Merchant
Natalie Merchant

Natalie Merchant: Natalie Merchant

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 05.05.2014
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Sanger og sangskriver Natalie Merchant har ikke haft videre travlt med solokarrieren, der har budt på lange pauser, efter hun forlod 10.000 Maniacs tilbage i 1993. Med sit selvbetitlede album slår hun dog fast, at hendes mørke vibratovokal er intakt og med endnu stærkere glød end længe hørt.

På albummet kaster hun sig ud i et afbalanceret forsøg på at synge sig gennem en række opbyggelige popsange, der undervejs antager et større vingefang. Natalie Merchant runder en række forskellige inspirationer og genrer, men formår at samle det i et fuldblodsalbum, der har sin helt egen ligevægt, og som konstant er dikteret af hendes unikke vokalarbejde.

Natalie Merchant er bare en sangerinde i særklasse og demonstrerer sin overmagt i den kraftfulde soulgospel Go, Down Moses for så at skrue helt ned for volumen i fint afstemte folkpopsange som i den intime Maggie Said.

Med lidt for fersk strygerindpakning på enkelte sange når Natalie Merchant ikke helt i mål, men har med Natalie Merchant lavet et stærkt og modent popalbum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA