x
EMA : Pop Revo, VoxHall, Aarhus

EMA , Pop Revo, VoxHall, Aarhus

EMA : Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den amerikanske sangerinde og sangskriver EMA alias Erika M. Anderson var nok det mest kendte navn på andendagen af årets Pop Revo-festival for musik, med arrangørernes ord, "fra kanten af den legesyge indie-scene". Selvom festivalen havde udsolgt af partoutbilletter, og VoxHall var fyldt dagen før, da festivalens ubestridte hovednavn Future Islands spillede, var dette langtfra tilfældet, da EMA gik på scenen. Tilsyneladende var der solgt temmelig mange endagsbilletter i forhold til partoutbilletter, og en del gæster ville også hellere hænge ud i den lune sommeraften i det smukke græsareal ned til åen foran VoxHall end gå indenfor og høre musik.

Det var dog umagen værd at tjekke EMA ud, for hun leverede en solid koncert baseret på sange fra sine to seneste album (hun har udgivet tre), det nye "The Future's Void" og det tre år gamle "Past Life Martyred Saints" med hovedvægten på førstnævnte. EMA stillede op med et band på tre personer, en kombineret violinist/keyboardspiller/guitarist/bassist, en bassist/keyboardspiller /korsangerinde, en trommeslager på både "rigtige" og elektroniske trommer og hende selv på el-guitar.

EMA lignede en blanding af poptøs og rockchick, som hun stod på scenen med platinblond hår, iført sort tøj, Therapy?-trøje og Dr. Martens-støvler. Musikalsk favnede hun og hendes band med de mange instrumenter endnu flere nuancer.

Sangene havde både klar popappeal i form af melodiske passager med en lys og luftig vokal fra EMA, rocket aggression med støjende guitar og vrængende sang, elektronisk bund og himmelstræbende toner fra den drømmende violin. Alt sammen i nøje afmålte doser, ofte med plads til lidt af det hele i hver sang, selvom nogle numre var mere det ene end det andet.

"So Blonde" var således en fræsende rocksang, mens "3Jane" stod ud som et afdæmpet, melankolsk og meget smukt øjeblik. Begge sange handler i øvrigt om ensomhed, fremmedgørelse og manglende selvværd i den moderne verden, og EMAs tekster, der desværre kunne være lidt svære at opfatte i livesituationen, i hvert fald i de mere rockede numre, har masser af bid og vid og poetisk prægnans. I "3Jane" lyder det således spydigt: "I don't want to see you anything / I don't want to put myself out / and turn it into a refrain / it's all just a big advertising campaign".

EMA leverede en helt igennem gedigen koncert, hvor et af højdepunkterne var den afsluttende, næsten salmeklingende ballade "Dead Celebrity" om dyrkelsen af afdøde idoler som en flugtvej fra mere presserende problemer i en kompleks verden, tilsat orgellyd på keyboardet og intet andet. Stærkt. Enkelte numre fremstod en kende mere anonyme, og de skarpe tekster kunne som nævnt forsvinde lidt i lydbilledet, men EMA har generelt potentiale til celebrity-status. Forhåbentlig uden at skulle dø ung.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA