Dog In A Bag
Rascal Kid
Dog In A Bag: Rascal Kid
GAFFA
Demo-cd / https://www.facebook.com/DOGinaBAGband
Udgivelse D. 03.06.2014
Anmeldt af
Hansen
Her er et rockband, der har taget en af de mere modige udviklinger i demo-rockland. Når man spiller en action-orienteret sydstatsrock, er det fristende at prøve at overgå sig selv hele tiden og gå efter festen og det umiddelbare. Dog In A Bag har dog trukket tempoet ned og spiller mere følsomt og med større fokus på selve sangskrivningen. Lidt mere boogie og lidt mindre bourbon. Og det lykkes faktisk et godt stykke hen ad vejen. De er gode musikere, og der er meget nerve i deres farlige ballader, et solidt drive i de tungere og en sjov fest, når det er det, der skal til.
Der bliver ballet hist og her, med god plads til soloer og en rolig, men sikker musikalitet. Det ulmer og sitrer og bygger op med fint overblik og god levering. Personligt kan jeg ikke se pointen med båndløs bas i dette lydbillede, og der er måske også lige lovlig mange knæk på stemmen, men hvis gruppen kan finpudse idéen og få hooks'ne til at lande mere smooth, er dette et hæderligt bud på moden sydstatsrock.