x
Sivert Høyem og Get Your Gun: VoxHall, Aarhus

Sivert Høyem og Get Your Gun, VoxHall, Aarhus

Sivert Høyem og Get Your Gun: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var lidt ironisk, at norske Sivert Høyem gav koncert på VoxHall på årets hidtil varmeste dag. Der er nemlig kun spredte solstråler i hans mørke og melankolske rock, og således fremførte Høyem sine sange om smerte, længsel og problematiske forhold for et sommerligt klædt publikum, der fremviste mange bare arme og ben. Der var dog ingen problemer med kontakten mellem scene og sal.

Scenelyset blev dæmpet, og en højttalerstemme lød: "Please welcome Hektor Grammofon's recording artist, the pride of Northern Norway – Sivert Høyem" efterfulgt af flere minutters instrumentalmusik. En noget pompøs entré, der klinger af den måde, Bob Dylan i mange år blev præsenteret på, men Høyem havde noget at have det i, skulle det vise sig.

Sivert Høyem har i mange år været en hyppig gæst i både København og Aarhus. Først med sit gamle band Madrugada, der debuterede i 1999 og gik i opløsning efter guitaristen Robert Burås' alt for tidlige død i 2007, og siden som solist. Salen var langtfra fyldt, og sådan plejer det at være i Aarhus – selv med en del nordmænd blandt publikum – men det lod Høyem sig ikke mærke af. Han sang intenst med sin karakteristiske dybe, velartikulerede stemme, så ansigtet under det skaldede hoved skar særegne grimasser, og han var ofte helt ude på scenekanten. Når den høje, slanke mand ikke var optaget af at spille guitar, havde han travlt med at skubbe rundt med mikrofonstativet, og det sendte alt sammen stemningen i vejret.

Høyem og hans fem mand store band lagde ud med "Shadows", der som mange af hans andre sange begynder afdæmpet, men udvikler sig i en gradvist mere pompøs og støjende retning, og "Shadows" gik endda op i tempo undervejs. Et gammelt og velkendt trick, men det fungerede i et lineup, der med Høyem talte hele tre guitarister samt keyboard, bas, trommer. "Long Slow Distance" fulgte med lead-guitarist Cato Salsa på minimalistisk, men effektiv solo i det høje register, inden vi fik titelnummeret fra Høyems nye, vellykkede album, "Endless Love" med den kuldslåede omkvædslinje "Endless love will break your heart". Som her og som under resten af koncerten var scenelyset dæmpet og holdt i røde, blå og hvide nuancer, hvor det mørkklædte orkester fremstod som silhuetter på scenen.

Den afdæmpede "What's on Your Mind" med Høyem på akustisk guitar var aftenens første af en stribe Madrugada-numre, og hvor Cato Salsa gjorde sig positivt bemærket med sin karakteristiske twang-guitarlyd. Endnu mere stille var "Blown Away" og "Ride on Sisters", hvor Høyem i begge var alene på scenen med Cato Salsa og sin keyboardspiller, og altså uden bas og trommer. Det var smukt, men lige tidligt nok i koncerten med så tyste momenter, ikke mindst når "Ride on Sisters" fungerer så fint som outrosang på "Endless Love".

Vi kom gradvist tilbage på sporet med den store Madrugada-kærlighedssang "Honey Bee", hvor det fuldtallige band kom tilbage på scenen, og koncerten fortsatte på et solidt niveau med blandt andet den langsomme "Görlitzer Park" med tunge, tunge trommer og den hurtige og punkede "Wat Tyler" som højdepunkter. "Wat Tyler" omhandler modsat mange af de andre sange ikke kærlighed eller mangel på samme, men udtrykker social indignation, og den skilte sig også ud med sit helt stille midterstykke kun for forsigtige trommer, inden sangen eksploderede igen.

Det langsomme og storladne Madrugada-nummer "Majesty" var, ja, majestætisk, og det samme gjaldt den neddæmpede "Inner Vision", der lukkede hovedsættet med Høyems karakteristiske røst helt fremme i lydbilledet. Det fungerede her noget bedre med en så stille sang end langt tidligere i sættet.

Høyem var ikke nærig med ekstranumre, og vi fik fire af slagsen sluttende med Madrugada-klassikeren "The Kids Are on High Street", der fik gang i fællessang og -klap hos det lydhøre publikum. Absolut en koncert, den norske mørkemand og hans band kunne være bekendt, og havde han sammensat sætlisten lidt anderledes, med de helt stille sange lidt længere henne i sættet, kunne det godt være blevet til en stjerne mere. Sivert Høyem er sanger og sangskriver i international klasse, og hans turné fortsætter da også ud i Europa, hvor "Endless Love" udkommer om få dage.

 

Opvarmning: Get Your Gun ****

Inden Sivert Høyem gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning fra det aalborgensiske og nyligt albumdebuterede band Get Your Gun. Et meget passende supportnavn, da Get Your Gun også spiller halvdyster rock – endnu langsommere og tungere end Sivert Høyem og med en sanger, Andreas Kildedal Westmark, med en endnu dybere, om end ikke helt så velartikuleret stemme, i hvert fald ikke live. Get Your Gun stillede op som sortklædt kvartet med konstellationen sang/guitar, bas, trommer og violin, alle helt fremme på scenekanten, og ikke mindst violinens lange, klagende toner var et stemningsfuldt indslag i de smukke, seriøse sange. Vi fik kun fem numre, der dog sammenlagt varede en halv time, så Get Your Gun gav sig god tid. Et opvarmningssæt, der gav smag på mere nordjysk mørkemandsmusik.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA