x
Anne Linnet og Kor 72: Symfonisk Sal, Aarhus

Anne Linnet og Kor 72, Symfonisk Sal, Aarhus

Anne Linnet og Kor 72: Symfonisk Sal, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Sidste efterår havde jeg oplevelsen af at opleve Anne Linnet med fuldt hold i Musikhusets store sal, som var omkring halvt fyldt. Koncerten sidst i oktober var en ujævn affære med exceptionel dårlig lyd, en forsanger uden kraft og for mange pompøse arrangementer, hvor Linnets mange skønne sange druknede. Blev væk simpelthen.

Denne søndag eftermiddag inviterede dansk musiks førstekvinde så indenfor i en næsten udsolgt Symfonisk Sal til en seance, som inkluderede KOR 72 i nogle af indslagene. Egentlig havde jeg nok forventet mere medvirken fra de 250 korsangere, der ganske givet fik en oplevelse for livet. Lad mig sige det med det samme – det gjorde jeg ikke. Heldigvis havde Anne Linnet sin akustiske guitar langt mere i spil denne gang, og det klædte hende. Også selvom holdopstillingen var lidt anderledes end vanligt. Derfor var jeg faktisk sikker på, at oplevelsen ville blive rigtig god – og ikke mindst langt bedre end mit sidste møde med Linnet. Der var nemlig udsigt til noget renere og et fokus på musikken, i stedet for enorme og haltende arrangementer.

Hendes betydning for dansk musik kan jo ikke overvurderes. Jeg er bare bange for, at Linnet efterhånden er så langt over bakken, at det aldrig bliver rigtig godt igen. For hun kan simpelthen ikke synge. Enkelte gange i løbet af de fem kvarter gjorde det decideret ondt at lægge øre til, men heldigvis blev forsangerens præstation vejet en smule op af den altid velspillende Søren Andersen på guitar. Jesper Bo Hansen var bedst, når han lagde bunden på bassen, for den resterende spilletid brugte han på at spille op til suppe, steg og is, som sammen med Linnets røst var ved at ruinere hele foretagendet. Ret meget i tråd med det i oktober. Bedst eksemplificeret i sange som "Du Drømmer", "Solen Og Månen" og en virkelig fesen udgave af magiske "Barndommens Gade". Koret kvikkede de to sidstnævnte op og overdøvede faktisk forsangeren, så hun næsten blev overflødig.

Alt for langt mellem snapsene

Anne Linnet er jo Aarhus-født, og havde man som publikum håbet på et par historier fra barndommens gade, kunne man godt tro om igen. Der virkede ikke til at være tændt op under forsangeren, skønt mere end 900 mennesker havde trodset sommervarmen og skaffet sig billet. Hun rundkastede nogle bemærkninger hist og her, men hun virkede ikke i stødet. Heldigvis var der også meget smukke øjeblikke, som for eksempel den nye og helt nedbarberede "Størst Af Alt Er Kærlighed", og også "Akvarium" var yderst kraftfuld med fuld udnyttelse af det store kor.

Sådanne stunder var der desværre alt for få af, og når så korsanger Julie Lindell overtog førersædet i en kønsløs "Det Er Ikke Det Du Siger" var det som om, at ugideligheden overtog hele rummet. Tænk at have skrevet så fremragende en sang og så få en korsanger til at synge den så livløst. Skuffende. Publikum var ellers godt i stødet over at opleve bysbarnet og det enorme følge og labbede det i sig med de afsluttende "Smuk Og Dejlig" og et af Linnets mesterværker, "Forårsdag". Lige lidt hjalp det i det samlede regnskab, hvor en meget lidt velsyngende Anne Linnet fik overbevist, at ikke alle bliver bedre med alderen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA