x
Todd Terje: Distortion, DGI Byen, København

Todd Terje, Distortion, DGI Byen, København

Todd Terje: Distortion, DGI Byen, København

Anmeldt af Simon Nathanael | GAFFA

(Billedet stammer ikke fra gårsdagens koncert, men Øyafestivalen i 2012.)

Selvom en idrætshal ikke er det mest tilgivende sted at spille en koncert, gjorde feststemte publikummer og en overraskende god lyd alligevel Todd Terjes debutkoncert på dansk grund til en solid kluboplevelse.

Efter et velstemt og energisk opvarmnings-set fra engelske Lxury tog Todd Terje over armeret med sin Macbook og en enkelt synthesizer. Han spillede dog bemærkelsesværdigt lavt i første nummer, og det var et øjeblik som om, luften fra Lxurys oplæg blev taget ud af ballonen.

Bygger momentum op fra bunden Men i løbet af det første kvarters tid opbygges der momentum med svulstige keyboardflader, tørre disco-trommer og intense perkussion-loops i det høje register, og det giver pludselig mening, at han tog sig god tid til at etablere en stemning og bygge sit sæt op fra bunden. Da beatet fra Strandbar kommer ind med sin smittende simple basloop og de udflydende, filtrerede akkorder, smides endnu flere hænder i vejret, mens grønne laser-scannere fejer hektisk henover hovederne på os.

Aftenens første højdepunkt kommer i form af Delorean Dynamite, som med sin sprudlende 70'er-æstetik og pumpende bassynthesizer for alvor får publikum kørt i stilling. Tracket er drevet af en enormt stram, hurtig bassekvens, krydret med enkle filtereffekter ovenpå hvilke, melodiske og fyldige flader af analoge, lidt jazzede akkorder svøber sig omkring den faste puls.

Funk-guitar og afro-cubanske beats

Halvvejs inde løftes tracket yderligere af en afsindigt funky guitarfigur, som tilsyneladende er det der gør udslaget for den enorme halvcirkel af lidt tilbageholdende publikummer, der har dannet sig omkring det centrale dansegulv, for det føles som om salen pludselig koger over af energi. Jeg vil vove at påstå, at ikke en fod stod stille under det her nummer.

Afro-cubansk inspirerede perkussion-loops fortsætter og leder sættet over i det lidt aparte latin-track Svensk Sås, som på trods - eller måske netop på grund - af sine sofistikerede klave-baserede rytmer og pitchede vokalsamples ikke helt hænger sammen med den disco-vibe, som er bygget op.

I hvert fald opstår der et energisk vakum henimod slutningen af sættet, som forværres af, at der nu kører så mange loops og lyde oven i hinanden, at det er umuligt at skelne det ene fra det andet. Det præcise groove, som 15 minutter tidligere satte ild til festen.

Sammenhængen kunne optimeres

Heldigvis får Todd Terje hurtigt vendt bøtten og sørger efter nogle minutter for et breakdown til et mere simpelt beat. Han vender sig endnu en gang mod synthesizeren og sender store femfinger-akkorder ud i synkoper mens den musikalske trance på dansegulvet langsomt vender tilbage. Hele hans sæt har, på trods af nogle lidt matte sekvenser, en overraskende god, rund og ballanceret lyd, som bestemt vidner om en tjekket producer (og derudover også et nik til aftenens lydmand), der dog kunne optimere sammenhængen i sit sæt endnu mere for at få det maksimale ud af sin positive melodik og swingende grooves.

Andensidste nummer bliver singlen fra 2012 Inspector Norse, som var et af de numre, der for alvor brød igennem og etablerede Todd Terje som anerkendt discohouse-producer. Den helt særlige, ringende lead-lyd, som er nummerets signatur, bliver aftenens andet og sidste højdepunkt, og effekten males i ansigterne på et smilende publikum, som nu ligner et svedende hudtæppe i konstant bevægelse. Det overleveres under hujende klapsalver til landsmanden DJ Mattis With.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA