x
DJ Blazing alias Jenny Wilson b2b Djuna Barnes: Distortion, Final Party, København

DJ Blazing alias Jenny Wilson b2b Djuna Barnes, Distortion, Final Party, København

DJ Blazing alias Jenny Wilson b2b Djuna Barnes: Distortion, Final Party, København

Anmeldt af Simon Nathanael | GAFFA

Når man kommer ind fra det bashav, som er Final Party-pladsen, er der pludselig luft i bunden og fine indie-fornemmelser i klatrehallen Blocs & Walls, som er lavet om til natklub i festens anledning.

Her spiller Jenny Wilson under aliaset DJ Blazing back to back med Djuna Barnes et tre timer langt sæt, hvor det handler knap så meget om droppet til beatet og mere om en eklektisk blanding af alt fra hiphop over afro mikset med spiddende, højfrekvente vokaler på arabisk til politiske indie-nyklassikere som Wilsons egen The Future.

Lyd og lys går op i en højere enhed

De skæve tracks mikset ind og ud af hinanden i abrupte temposkift gør, at det føles mere som en radio-dj end en fest-dj. Men der er en fascination i publikums ansigter, som i en stille vuggen drages ind i rummets sansebombardement – der må sendes respekt til Hackstage, et netværk af Vjs, multimediekunstnere, teknikere og designere, som har komponeret Final Partys nok fedeste lysshow: Geometriske former flyder hen over hallens klatrevægge i præcise mønstrer, som spejler væggenes polygoner. Formerne har et nærmest surrealistisk udtryk i klare kontrastfarver, som er lige så eklektisk sammensat som musikken i Wilsons anarkistiske tilgang til sin dj-pult.

Djuna Barnes kommer på banen og mikser et house-track ind, som med en dub'et bund og en skrøbelig kvindevokal på toppen skaber en glidende overgang mellem Wilsons skæve sangvalg og et egentligt dansabelt beat. Man fornemmer lige en kort korrespondance mellem Wilson og Djuna Barnes, hvor Barnes tæller taktperioden ind, og de bliver enige om et etslaget, inden Wilson afbryder tracket og kører et endnu dybere, instrumentalt hiphop-track i stilling og skifter tempo.

Beatet eskalerer

Djuna Barnes får igen hovedtelefonerne, og et minut senere har hun beatmatchet Major Lazers Get Free, som holder fast i den langsomt dubbede lyd, som hun 15 minutter forinden introducerede. Der er ingen tvivl om, hvem af de to, der er den rutinerede dj. Alligevel virker det halvvejs inde i sættet som om, de har "fundet hinanden" lidt bedre. De sætter tempoet op omkring til et 120 bpm house-groove i takt med, at nye geometriske konstellationer smides op på væggen. Pludselig griber Wilson en mikrofon og stiller sig op foran pulten og gentager med en skinger stemme: "The future's now," mens Barnes lader tribal-agtige beats uden bas køre. Publikum reagerer med intensivt brøl.

Lidt hovsa-agtigt, men generelt lækkert

Omkring midnat har beatet fået et egentligt dansegulv til at forme sig, og hallen er næsten fyldt. Skæve vokalsamples spædes hele tiden til oven på det nu komplet tromme-bas-fokuserede miks, og de to dj's ser ud til at hygge sig gevaldigt, smilende, omfavnende, dansende, og stemningen smitter af. Til tider hyles man ud af den af hovsa-agtige miks og mærkelige sammenstillinger af numre, men generelt er der hele mikset igennem en lethed og samtidig en bastant dansabel, evigt gyngende bølge af velvalgte house-tracks og skæve indie-melodier. I den forstand er det befriende ikke at skulle høre på aggressive build-up til drops, som der er rigeligt af på de øvrige scener. Jeg tvivler dog på, at Wilson alene som dj ville kunne holde publikum engageret i tre timer uden Djuna Barnes' hjælp.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA