x
Mykki Blanco: Distortion Final Party

Mykki Blanco, Distortion Final Party

Mykki Blanco: Distortion Final Party

Anmeldt af Hansen | GAFFA

Mykki Blanco er i den grad en kunstner, der leger med vores forventninger, og det gør han/hun bestemt også live. Således er første halvdel af koncerten slet ikke med ham selv, men derimod en helt anden. Som ligner ham nok til at kunne narre i et flimrende scenelys.

Da han gik på var der store lydproblemer, og det kan man som kunstner tage på mange måder. "Mykki" viste virkelig god stil ved at skamrose det foregående band for at være så vilde, at de havde smadret lydsystemet. Det rantede han over, indtil det var blevet fixet, og koncerten kunne starte. Og her kom så den første overraskelse. Det var industrial.

Hvor de fleste nok forventede noget bounce, trap eller hiphop, var det næsten powernoise, der startede ud fra backtrack. Umiddelbart en glimrende idé, lige til at nulstille ørerne og sætte en helt anderledes agenda. Mykki gik på sekunder efter at Benal havde afsluttet deres supersæt, og det er en god idé at tydeliggøre, at det er noget nyt. Men så fortsatte det med industrial, i bedste Hands/Ant Zen-stil. Og selvom jeg godt kan se linket imellem Mykki Blanco-projektet og industrial, så var det virkelig ikke et særligt spændende take på genren. Med en vokal sovset så meget ind i rumklang, at ingen kunne høre, hvad der blev sagt, var det virkelig svært for publikum at bevare fokus. Tydeligt, da han ville crowdsurfe på ryggen og der ikke rigtig var nok tilbage til at bære ham. Det var lidt trist.

Men så kom breaket med rumlende bass, og pludselig dukkede den rigtige Mykki Blanco frem. Både med sminke og paryk, så vi ikke var i tvivl. Og SÅ tog det fart! En helt anden personlighed, der skinnede igennem, den lyd, vi kendte fra pladerne og den mest vidunderlige bass til at ryste indvolde og næsebor.

Hun kan virkelig sit shit, og med en naturlig autoritet blev vi ført igennem endnu mørkere udgaver af hittene. Bakket op af den tyndeste dj, jeg nogensinde har set, var hun skiftevis på scenen, blandt publikum og oppe på bordet. Hele tiden virkelig nasty og uberegnelig. Det gamle industrilokale var en fed setting for al den storby, utryghed og futurisme, der er pakket ned i Mykkis minimale og fortættede lydbillede. Og lyden var perfekt, med massiv bas og skarp top og rigeligt med plads til vokalen. Og her er det tydeligt, at de folk, der prøver at nedgradere hende til bare en kliché og kun være "ham der rapperen i dametøj", de tager fejl. Det er et iskoldt lydbillede, og flowet og attituden sidder i skabet hver gang.

Første del af koncerten havde jeg nok givet to stjerner, og det kun for det modige i at spille industrial til folk, der forventer hip hop. Men den anden – og egentlige – del var virkelig vellykket.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA