x
Black Label Society : Copenhell, Hades

Black Label Society , Copenhell, Hades

Black Label Society : Copenhell, Hades

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Hvorvidt Zakk Wylde har spoleret talrige koncerter med Ozzy Osbourne eller det modsatte, er der stor debat om.

Men faktum er, at lige meget om man kan lide manden eller ej, så kan den amerikanske guitar-virtuos med rette hævde, at han også skal have en stor del af æren for en række af Ozzys største solo-hits herunder flere af klassikerne fra den solide skive "No More Tears".

Nu er Zakk Wylde så endegyldigt på egne ben efter bruddet med Ozzy, og derfor er Black Label Society nu en fuldtidsbeskæftigelse fra den tørlagte amerikaner.

Det var dog lidt svært at høre onsdag aften, for det virkede på ingen måde som om, at Wylde og Co. var kommet til København for at bevise noget som helst.

Selv om bandet har udgivet en række ujævne plader, så råder de stadig over en perlerække af gode sange som "Suicide Messiah" og ikke mindst "Stillborn", hvor Wyldes cocktail af tung tråd blandet med en Ozzy møder Layne Staley-vokal rammer plet.

Selv ikke de trækkere kunne fjerne indtrykket af et noget træt band, der aldrig rigtig brændte igennem i København.

For gu' kan Zakk Wylde spille spade som få, men han kunne ikke bære showet alene, og selv om Wylde om nogen er lidt af en enmandshær, så kunne det ikke redde Wyldes sorte samling hjem.

Sangene er ellers godkendt, og bandets musikalske evner fejler bestemt ikke noget. Det hang bare aldrig rigtig godt sammen onsdag aften på Copenhell, hvor bandet aldrig fik opbygget et momentum.

Skæringerne kom aldrig længere end et par meter ud over scenen, og selv om seancen havde sine gode momenter, fik bandet aldrig rigtig fat i publikum.

Black Label burde ellers have alle kort på hånden med bandets udmærkede nye plade "Catacoms Of The Black Vatican" i baghånden. Men selv førstesinglen "My Dying Time" fra den skive blev afleveret i en noget anonym version, der på ingen måde fangede de sortklædte masser.

Derfor stod man tilbage med en noget flad fornemmelse efter at have været i selskab med Ozzys tidligere sidekick, der aldrig rigtigt fik bevist, at han kan stå på egne ben uden Mørkets Fyrste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA