x
Sleep Party People: Floating

Sleep Party People
Floating

Sleep Party People: Floating

GAFFA

Album / A:larm Music
Udgivelse D. 02.06.2012
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Brian Bratz er rykket ud af soveværelset og hele vejen til San Fransisco. Han har endnu ikke smidt kaninmasken, men til gengæld er de forvrængede vokaler og det elektroniske univers røget sig en tur til fordel for en meget mere organisk og analogt funderet plade, hvor det sovende festfolkets drømmelignende musikalske tilstand er intakt.

Bedst som man gik og troede, at Sleep Party People nok havde presset citronen til det yderste, hvad interessante udforskninger af deres unikke univers angår, kommer Floating som et absolut modbevis herpå. For ikke alene er albummet en fortryllende sonisk oplevelse, det er også en samling dragende og ikke mindst fængende sange, hvor den gode melodi og det sfærisk og underspillet storladne går hånd i hånd.

Brian Batz og hans kaninklædte festfolk har tydelig meget mere at byde på, og det bliver spændende at se, hvor de tager os hen næste gang. Indtil da kan man drømme sig væk med formidable Floating. Flot hattrick fra Sleep Party People!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA