x
Lust For Youth: International

Lust For Youth
International

Lust For Youth: International

GAFFA

Album / Sacred Bones Records
Udgivelse D. 09.06.2014
Anmeldt af
Rune Schlosser

Hos Hannes Nordviddes nu udvidede soloprojekt Lust For Youth udspringer dennes seneste plade, International. Nordvidde er blevet forstærket med henholdsvis Loke Rahbek (Vår) og Malte Fischer (tidligere Oh No Ono), og det kan så sandelig høres.

Det normalt mørke lo-fi-orienterede postpunk-projekt er blevet forvandlet til en gedigen elektro-poptrio, der leverer helt andre boller på suppen. Det er synth-landskaber en masse, gerne tilsat støvede maskinelle trommer og guitarkrydderi. Lungomare er et italiensk-reciterende lydligt filmlandskab med både liv og atmosfære. Armida er også en dejlig poppet sag med fine vokalbidrag fra Soho Rezanejad samt et virvar af synth-figurer med klare referencer til 80'ernes pop-koryfæer. Titelnummeret og lukkeren er klimaks for undertegnede, hvor der er samplet rigeligt af stemningstale ind, samt en harmonikalignende synthlyd, der suppleres af en nærmest sukkende synth. Rytmisk kommer vi også rigtig højt op, og der er mange karakterskift undervejs med en glimrende crescendo.

Den sampletunge udgivelse er en dejlig sammenhængende en af slagsen, og det er netop denne afvekslende, men samtidig enhedsorienterede tilgang, der gør International spændende - og ja i perioder nærmest dragende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA