x
Sinead O'Connor (turnéstart): Posten, Odense

Sinead O'Connor (turnéstart), Posten, Odense

Sinead O'Connor (turnéstart): Posten, Odense

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Det er længe siden, at irske Sinéad O'Connor for alvor var i vælten - i starten af halvfemserne, nærmere bestemt - med sin karismatiske, kronragede fremtoning, kompromisløse kritik af den katolske kirke og et enkelt regulært hit med sin version af "Nothing Compares 2 U."
 
Faktisk er det så længe siden, at det kun er et halvt fyldt Posten i Odense med godt 400-500 gæster, som tager imod den efterhånden 46-årige dame, som gennem årene indimellem har fået mere opmærksomhed for sine psykiske nedture end for sin eklektiske pladekarriere.
 
En karriere, som udtryksmæssigt spænder fra roots-reggae over synth-pop til forrrige års fremragende rockalbum "How About I Be Me (And You Be You)?," som lykkeligvis er rigeligt repræsenteret i Odense i aften. "Hvad med at jeg bare er mig selv?," spørger O'Connor altså i titelnummeret - som også er med i dag - og netop dét har aftenens hovedperson om nogen insisteret på gennem alle årene. At være sig selv, altså.
 
Brænder igennem
 
I lyset af sangerindens personlige historie forekommer aftenens koncert også at være en seance, som kan falde ud i begge retninger: Det er ikke til at vide på forhånd, at vi ikke skal opleve et psykofarmakaopsvulmet ringvrag, men derimod en både vital og veloplagt O'Connor.
 
Som rent faktisk ser ud til at hygge sig med at være på scenen i Odense (det meste af tiden), og som momentvis brænder eftertrykkeligt igennem - ikke mindst på den nærmest rystende stærke junkie-beretning "Reason With Me" og den intense udlægning af John Grants "Queen of Denmark," som passende nok får lov at åbne koncerten i aften:
 
I wanted to change the world 
but I could not even change my underwear
When the shit got really, really out of hand 
I had it all the way up to my hairline
which keeps receding like my selfconfidence
as if I ever had any of that stuff, anyway
 
"Det er første aften på turnéen, og vi er ved at skide i bukserne," siger Sinéad stifærdigt, da hun er småløbet ind på scenen klokken 20.00 - ulig eksempelvis (koncertarrangører og kolleger: læs og lær!) sidste uges friluftskoncert her i Odense med Robert Plant, hvor kun en ualmindeligt fremragende præstation på scenen reddede seancen fra at blive en frustrerende omgang med start knap to timer efter annonceret tidspunkt.
 
iPhone-idioter
 
Anyway, man tror hende ikke: Sinéad O'Connor ligner ikke en, som er ved at skide i bukserne eller ikke kan finde ud af at skifte undertøj i aften. Slet ikke. Faktisk er det næsten for godt til at være sandt: Ikke alene ligner den slanke, sortklædte og plysklippede sangerinde en 20 år yngre udgave af sig selv.
 
Over de næste 85 minutter præsterer hun en indimellem overrumplende stærk koncertpræstation foran det lille publikum. Af og til flakker fokus, bevares - lyden driller tilsyneladende Sinéad, og iPhone-idioterne har fundet vej helt op til første række idag.
 
Og alligevel må det vi oplever i aften, betragtes som over al forventning. Nærværende. Rørende og rockende i O'Connors karakteristiske miks af punket, proletarisk fandenivoldskhed og en sårbarhed, som har gjort hendes liv i mediemaskinen til en af og til temmelig problematisk størrelse.
 
Svedig boks
 
Måske har hun bare været menneskelig, alt for menneskelig - lige fra hun brød sammen foran et stopfuldt Madison Square Garden til den store Bob Dylan-hyldest i '92 til i aften, hvor hun i den grad er oven på og har et kvikt svar parat, da en tåbelig gæst råber "Og hvem er du så?!," da hun hen imod slutningen har præsenteret sit band. "Det prøver jeg stadig at finde ud af...," replicerer hun med et smil. 
 
Vi får naturligvis "Nothing Compares 2 U," ligesom smagsprøverne på O'Connors kommende album lover godt. 90'er-numrene "Thank You for Hearing Me" og "The Emperor's New Clothes" får lov til at stå som en episk rockende finale.
 
Da musikken klinger ud, udbryder hun svedigt "my box is real sweaty... did I just say that on microphone?!" Ja, hun gjorde - og at dømme efter onsdagens intense intimkoncert i Odense er den tilsyneladende god nok: Sinéad O'Connor er tilbage, mine damer og herrer.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA