x
Samaris : Roskilde Festival, Apollo Countdown

Samaris , Roskilde Festival, Apollo Countdown

Samaris : Roskilde Festival, Apollo Countdown

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Roskilde Festivals oppustelige elektro-upcoming-scene Apollo Countdown lagde blødt ud tirsdag med den islandske trio Samaris, som har gjort det til deres dyd at sætte musik til islandske digte fra det 19. århundrede – på islandsk. Lineuppen var atypisk: sang, elektronik og klarinet, og det var udgangspunktet for et roligt sæt med melankolske sange, drømmende vokaler, vemodig klarinet – såvel vokaler som blæser ofte indhyllet i masser af ekko – og dybe, rumlende bas- og trommespor. De farvestrålende storskærmsanimationer var desværre næsten umulige at se i det skarpe sollys, som i øvrigt kom ind fra lige over scenen.

Musikken var velegnet til en blid opvågnen, og en stor del af det halvstore publikum sad ned og nød musikken, mens de stenede i solen. Det forsøgte jeg også, men jeg var nødt til at rejse mig igen for ikke at falde i søvn. Der var nemlig ikke voldsom dynamisk udvikling i Samaris' minimalistiske og temmelig ensformige sange, hvor vers og omkvæd sjældent skilte sig voldsomt ud fra hinanden rent musikalsk – hvis der overhovedet var omkvæd i dem – og hvor sangerinde Jófríður Ákadóttirs noget anonyme, luftige vokal ofte blev overskygget af bas og beats. Teksterne var i sagens natur uforståelige for ikke islandsk-kyndige, hvilket vil sige størstedelen af publikum, og jeg betvivler ikke, at man ville have haft en større oplevelse, hvis man havde kunnet dechifrere lyrikken.

Klarinetten var det mest spændende og levende element ved koncerten, og de smukke og vemodige toner var som et fyrtårn i en tåget nat, hvor der ellers ikke var meget at navigere efter. Alt i alt en koncert, der var mere behagelig end decideret vedkommende, og som formodentlig ville have fungeret bedre efter mørkets frembrud – stemningsfuld var musikken dog. Og trods alt ikke uden visse musikalske kvaliteter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA