x
Cancer: Roskilde Festival, Pavilion

Cancer, Roskilde Festival, Pavilion

Cancer: Roskilde Festival, Pavilion

Anmeldt af Kasper Bruun Vindum Brandt | GAFFA

Til sumpet guitar af nærmest psykedelisk karakter bragede Nikolaj Vonsild sig frem med rå energi, men med en fistel-blød klang. Imens pumpede bassen blidt og så dybt, at alting virkede nærmest bundløst. 

Det er et effektfuldt musikunivers, Cancer alias Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Finne Kristensen (Chorus Grant) har formået at skabe i sin korte levetid, indpakket i en nøgtern live-performance, hvis formål var ganske tydeligt. Det er med musikken i fokus, og på dens præmisser. Intet andet.

Igennem de første to numre var tempoet lavt og musikken eksperimenterende, mens Vonsild og Kristian Finne Kristensen i imponerende vekselvirkning brugte deres henholdsvis lyse og dybe vokal i intens og energiudladende stil, oftest med Vonsild helt i front.

Og netop sammenspillet mellem Nikolaj Vonsild og Kristian Finne Kristensen løftede som én organisme det fyldte telt til nye højder. Særligt på det tredje nummer flyttede publikum med Cancer op på næste etage, den etage, hvor tempo og beat er væsentligt hurtigere og danselysten aktuel igen, på trods af torsdag aftens udskejelser.

Genren kan vel til tider beskrives som drømme-indie, med fine synth-perler og brilierende popguitar, men rummer absolut også funk-rockede inspirationer, med offbeats, og hvad der lød som en smule slap-bas. Kompositionerne var smukke og inderlige, underspillet af fremragende vokalarbejde og brillante musikalske kvaliteter. Publikums reaktion var da også at mærke, da der var stille under de stille numre og tilsvarende feststemning under de mere up-beat numre.

Cancer, der i dagens anledning var en kvintet, med tilføjet bassist og trommeslager, præsenterede også nye numre. Størstedelen heraf var med rod i Vonsilds signifikante vokal, flot suppleret af Kristensens noget dybere, men knivskarpe vokalarbejde.

"Her er en fredagssjæler" lød det fra Kristensen, der snart tog sine karakteristiske hovedtelefoner på igen og lagde an til endnu et nummer. De sjælede af sted, men fandt snart tilbage til den mere rockede tone, der peakede med hittet "Same Color as Digital Photography" – stærkt og udtryksfuldt, grænsende til det geniale. Det er Cancer. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA