x
Mamar Kassey : Roskilde Festival, Pavilion

Mamar Kassey , Roskilde Festival, Pavilion

Mamar Kassey : Roskilde Festival, Pavilion

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Mamar Kassey er landet Nigers stolthed - sammen med ørkenbluesfænomenet Bombino, som spillede på sidste års festival. Anført af Yacouba Moumouni på kraftfuld vokal, samt et par instrumenter fra Peul-kulturen, nemlig fløjte og den specielle harpe, kamele n'goni, som også kendes fra nabolandet Mali. Han er en mand, som har spillet med en række af netop dette lands superstjerner, folk som sangerinderne Oumou Sangaré og Kandia Kouyate, og han har mere og mere fremelsket en lyd, der kan minde om førstnævnte. 

I bunden af lyden finder man kombinationen af n'goni-lutten med den lidt sprukne klang. Dertil elektrisk guitar spillet meget, som man kender det fra congolesisk soukous, altså med rappe linjer, som forgrener sig og slanger sig ind og ud. Læg dertil perkussionisterne på henholdsvis den "talende" Tama-tromme og kalabassen, som man kender fra ørkenens bluesmusikere. Altså en kombination, der vil ud over stepperne. Og det er ikke tilfældigt, for frontmanden er af Songhai-folket, og de spiller gerne den form for ørkentråd, mens de fortrinsvis synger på sproget Hausa.

Mamar Kassey har før spillet på festivalen, og det var tydeligt, at gensynet bekom både kunstner og publikum vel. For nok var mange af numrene i samme pågående uptempo-stil, men det fik altså også rigtigt mange til at danse i teltet, hvor eftermiddagens varme sollys strømmede ind. Og undervejs fik Yacouba Moumouni demonstreret sin kunnen på den specielle fløjte, som er et stærkt elsket instrument, der minder meget om den arabiske ney-fløjte.

Det var en fin koncert med et veloplagt orkester. Jeg kunne dog godt have tænkt mig flere numre med stærk melodisk appel af den slags, som du ikke glemmer, når koncerten er slut. Alligevel er jeg i det gavmilde hjørne og honorerer indsatsen med fire stjerner.

For det var et smilende afrikansk møde med et orkester, der spillede grænseløst ikke ulig Malis Abdoulaye Diabaté, altså med masser af breaks og inspirationer fra hele det vestlige Afrikas bedste musikkulturer.

Jeg smiler endnu.

Se billeder fra koncerten i GAFFAs Gallerisektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA