x
Future Islands: Roskilde Festival, Avalon

Future Islands, Roskilde Festival, Avalon

Future Islands: Roskilde Festival, Avalon

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann | GAFFA

"Jeg kender faktisk slet ikke musikken," lyder det fra en person i nærheden, hvis ledsager prompte svarer: "Det gør jeg heller ikke, men alle hyper bandet." Dermed formentlig en betydelig del af forklaringen på, at teltet er mere end fyldt til bristepunktet, selv om Trentemøller går på i samme øjeblik ovre på Orange - enorme mængder mennesker har valgt at prioritere Future Islands, der for blot et år siden gerne spillede koncerter for 100-200 publikummer, men som allerede tidligere på året trak fulde huse herhjemme til Pop Revo.

Man kommer ikke uden om, at bandets nyklassiske optræden i David Lettermans talkshow har en viral finger med i spillet, men Future Islands er alt andet end blot et smart pr-stunt - trioen, der i live-sammenhænge som denne er udvidet til en kvartet via den hyrede trommeslager, har over fire album forfinet en særdeles solid og medrivende omgang synthpop, der besidder høj, høj klasse; senest udgav de den mesterlige Singles, der med hiv og sving godt kan udråbes til den foreløbige krone på værket. Man under derfor bandet, at man formåede at gribe chancen, da den pludselig bød sig.

Teltet er nådesløst tætpakket, og stemningen på det mest afsindige kogepunkt allerede under konferencierens introduktion, og da bandet få øjeblikke senere selv træder ind på scenen, lyder det mest massivt tænkelige jubelbrøl fra publikum. Frontmand Samuel T. Herring udbryder da også et målløst og forundret "God damn", inden musikken tager over, og undervejs i koncerten gør han os det tilmed klart, at det her 'crowd' vist er det største, Future Islands nogensinde har optrådt for.

Netop Herring er som altid det altoverskyggende omdrejningspunkt - de andre bandmedlemmer gør det forrygende på henholdsvis bas, synth og trommer, men de holder sig i baggrunden og lader suverænt Herring stå for show-delen, om man så må sige. Og heller ikke denne gang holder han sig tilbage - han laver sin karakteristiske dans, hvor han går ned i knæ og skyder såvel hoved som overkrop frem og tilbage i bløde bevægelser. Det er på det nærmeste blevet en signatur, som også denne gang krydres med de demonstrative slag på egen brystkasse, energiske hop, fagter, spjæt og større eksplosioner. Publikum elsker det - også når han lader sin ellers varme og behagelige stemme kamme over i vaskeægte growl; noget, han er vældig generøs med her til aften.

Vi får syv af Singles' i alt 10 numre - heriblandt naturligvis "Letterman"-nummeret Seasons (Waiting On You), der får publikums-ekstasen til at nå nye ekstreme højder - to fra On The Water (2011) og fire fra In Evening Air (2010), og sættet er samlet set yderst fornuftigt skruet sammen - med enkelte undtagelser som eksempelvis den eftertænksomme A Song For Our Grandfathers er fokus rettet på bandets mere dynamiske numre, og det passer selvsagt helt perfekt til dette feststemte festival-publikum.

Koncerten varer akkurat en time - så er der ikke tid til mere. På Pop Revo lukkede og slukkede Future Islands en aften og gav i den forbindelse en sand maraton-koncert, men nu og her er der et stramt program at forholde sig til; næste band skal på om en halv time, så det bliver ved en time og ingen ekstranumre, men sikke en fest - verden ligger så sandelig for Future Islands' fødder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA