x
Trentemøller : Roskilde Festival, Orange Scene

Trentemøller , Roskilde Festival, Orange Scene

Trentemøller : Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Der er ikke mange danske bands, der har format og folketække til at fylde Orange Scene fredag nat. Heldigvis har Trentemøller og hans band lige præcis det.

Det er fascinerende, som hans musik kan ramme bredt og på samme tid komme fra så dystert et sted. Det velspillende band fræsede tung og majestætisk, kulsort nattedisco med rockkant langt ud over scenekanten. Det blev, selvfølgelig, fristes man til at sige, ikke den udadvendte dansefest, vi fik på hans sidste optræden på Orange Scene, for her var fokus på at skabe en regulær livekoncert, og det lykkedes fint. Man kunne tydeligt høre, at bandet er blevet sammentømret af den ret intensive turné-virksomhed, der har bragt dem rundt i verden, blandt andet i selskab med Depeche Mode.

Der var drama og røg i luften på Dyrskuepladsen. Synth-arpeggioer og hylende guitarfeedback krydsede klinger med hårdt fremaddrivende basgange og svævende vokaler. Her er Trentemøller heldig at have Marie Fisker, som synger så ufatteligt smukt.

Lidt ærgerligt var det, at han genbrugte ballonerne fra showet i 2009. Det så naturligvis flot og poetisk ud, da de i langsom procession svævede ud over publikum, og det kan være, denne signaturs hukommelse svigter, og det var nogle lidt andre balloner for fem år siden. Det føltes dog lidt som en gentagelse af et visuelt stunt.

Til gengæld var det lydlige stunt med at spille guitarriffet fra The Cures Lullaby som intro til Trentemøllers første, store hit Moan et fint løft på hatten til gothrock-forbillederne. Trentemøller har fået skabt sig en unik og personlig lyd, som trækker lige så meget på sortrandet rock som elektronisk musik, og den blanding fungerede godt, da den blev sendt ud i Roskilde-natten.

Det mest åbenlyst partystartende øjeblik fik vi med den heftigt surfrockende Silver Surfer, Ghost Rider Go!!!, som fik banket liv i dansebenene foran scenen, og her beviste Trentemøller, at man godt kan sætte gang i festen uden at miste poesien. At mørket godt kan være udgangspunkt for dansen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA