Mogwai : Roskilde Festival, Arena

Mogwai , Roskilde Festival, Arena

Mogwai : Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Christina Majcher | GAFFA

Det skotske post-rockband Mogwai har taget navn efter de nuttede bamselignende væsener fra 80'er-horror-komedien "Gremlins", som forvandler sig til ondskabsfulde og ustyrlige monstre med knivskarpe tænder, hvis man fodrer dem efter midnat.

Sådan er deres numre. Det ene øjeblik smukke, milde og melankolske, det næste et brutalt, orange-øjet nattebæst. Eller rettere: Begge dele, samtidig.

Og sådan var deres koncert. Fra det øjeblik, de vemodige, indledende toner i "Heard About You Last Night" bliver slået an på Arena sent fredag aften, holder de ørerne og kroppen fastspændt der, i det sitrende spænd mellem det smukt forfinede og det brutalt støjende. Depressivt og opløftende på samme tid. Monumentalt storslået.

Pling, så er jeg hensat i en mild og melankolsk hypnose. Sammen med tusindvis af andre under samme teltdug, der ser ud, som om de har det præcis som mig. Sjældent har jeg set så mange mildt smilende ansigter på Arena. Badet i smuk støj.

Og der er god plads til at gå rundt. Ikke at der på nogen måde er tomt. Men der er plads. Og det er rart.

Og åh, hvor er der bare særligt ét nummer, jeg har glædet mig ualmindeligt meget til at høre. Jeg har forestillet mig masser af gange, hvordan det bliver at stå lige præcis der, foran scenen, denne lune, storslåede sommeraften, og høre den rystende smukke "Remurdered" hæve sig som en tårn af melankoli højt op under den himmelstræbende teltdug og videre ud under aftenhimlen, som det mest perfekte soundtrack til lige præcis det mørkeblå øjeblik.

Og da det sker, er det præcis, præcis, PRÆCIS, som jeg havde forestillet mig. Den sødmefulde blanding af storslået tristhed og intens lykkerus, som summer i så mange af deres numre.

Hele koncerten er i det hele taget PRÆCIS som jeg havde forestillet mig. Hypnotiserende, storslået, melankolsk. Og rar. Jep, faktisk rar, hvis det var muligt at støvsuge ordet for dets lidt kedelige klang.

Jeg bliver ikke løftet et sted hen, jeg ikke havde regnet med. Jeg bliver ikke overrasket. Jeg står i en nøjagtig gengivelse af den mørkeblå forestilling, jeg havde foldet ud i mit hoved inden.

Og det var faktisk lige præcis, hvad jeg havde lyst til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA