x
Manu Chao : Roskilde Festival, Orange Scene

Manu Chao , Roskilde Festival, Orange Scene

Manu Chao : Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var den aften, hvor 60.000 skandinaver sang flydende spansk. Årsagen var Manu Chao La Ventura, som besøgte Orange Scene på Roskilde Festivals tredje dag, fraregnet warm up-perioden.

Det er et stykke tid siden – helt præcist syv år – at Manu Chao har leveret nyt materiale på albumfronten. Kvartetten La Ventura er dog er en forholdsvis ny konstellation, og det er grund nok for den energiske spansk/franske multi-genre-kunstner til at fortsætte med heftig turnévirksomhed.

Aftenens sange var taget fra hele hans karriere, herunder bl.a. "Mala Vida" og "King Kong Five" fra hans tid i bandet Manu Negra.

Koncerten åbnede i reggae-rytme med "Mr. Bobby". Men det blev hurtigt klart, at Manu Chao La Ventura dyrker verdenmusik tættere på Chaos musikalske punkrock-rødder. Det klæder manden med det sjældent høje aktivitetsniveau lige så godt som tidligere musikalske udtryk.

Han var oprejst, sammenkrøbet og over hele scenen. Han sprang rundt, slog sig i brystet med eller uden en mikrofon i hånden og fremviste et af festivalens hidtli bredeste smil. Hans åbenlyse entusiasme smittede af på publikum, og koncerten blev således en fornøjelig oplevelse for alle involverede.

Imidlertid kom stemningen først op at ringe en halv time inde i koncerten. Her gav han et medley af sine måske tre største kommercielle hits: "La Primavera", "Me Gusta Tu" og "Bongo Bong", hvor sangene gled over i hinanden. I det hele taget var der mange sange, der gik direkte fra den ene til den næste under koncerten.

Omtalte 20 minutters session havde så høj fællessangsfaktor, at publikum fortsatte med at synge videre, med eller uden opfordring. Blandt andet, da Chao bad publikum synge med på en fransk sang i slutningen af hovedsættet. Sangen var "Loiloiloi", og den franske tekst var lige så simpel som titlen.

Publikums sang fik Manu Chao til at udbryde: "Crazy Roskilde", komplet med fingeren mod tindingen. Det var tænkt som den kompliment, det blev modtaget som. Og fortsatte sangen, indtil hele bandet dansede frem på scenen og takkede, kun for at blive overtalt til at give folk, hvad Chao kaldte endnu en sang med på vejen.

"Bienvenida en Tiujana" var stadig ikke koncertens afslutning. De tidligere højder blev igen blev kaldt frem, så alle fik mulighed for at synge det enkleste fransk og nogle spanske strofer.

Koncerten var en glæde at være vidne til. Men den betød også, at man ser frem endnu mere til den tid, hvor Chao serverer mere end primært gamle hits.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA