x
James: La Petite Morte

James
La Petite Morte

James: La Petite Morte

GAFFA

Album / Cooking Vinyl
Udgivelse D. 14.07.2014
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Med Tim Booth i front har engelske James været en markant størrelse i britisk pop og rock gennem 30 år. Og selvom James velsagtens peakede i 90erne, er der løbende kommet nyt. Desværre lider dette første udspil siden 2010 noget under tynd produktion og uelegant sangskrivning.

Walk Like You har gode takter, men kammer flere gange igennem sine syv minutter over i noget, der grænser til musical-effekter, med tampen i tangenter og bombastisk kor. Det lyder billigt og ærgerligt fladt.

Curse Curse bygger på en papirtynd electronisk bund, der så oven i købet ligger under en lettere tåkrummende tekst, hvor namedrop af Messi og et omkvæd om tequila virker ualmindeligt kluntet. Albummets tekstmæssige cirklen om døden forløses kun på slutnummeret All I'm Saying, der er både smuk og rørende.

Mere klassisk poprockede takter finder man på Gone Baby Gone, med et vrøvle-bla-bla-omkvæd, og den i sammenhængen sjældent skarpe Frozen Britain, men på intet tidspunkt får Tim Booths vokal musikalsk modspil, der virkelig matcher dens kvaliteter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA