x
Lukas Graham: Grøn Koncert, Kolding

Lukas Graham, Grøn Koncert, Kolding

Lukas Graham: Grøn Koncert, Kolding

Anmeldt af Kristoffer Veirum | GAFFA

Man kan vel efterhånden godt beskrive Lukas Graham som noget af et popfænomen. Der har herhjemme været stille omkring sangeren i den senere tid, mens han har jagtet lykken i udlandet. Han vendte dog triumferende tilbage til Danmark og væltede mildest talt Kolding sammen med sit velspillende band.

Scenen var spartansk anlagt, med en enkel belysning, der var klassisk show like. Det var da heller ikke nødvendigt med alverdens gøgl på scenen, for der skulle være rigeligt med plads til Lukas Forchhammers store stemme.

Lukas Forchhammer entrerede scenen til en klaverballade, der straks slog fast, hvor stort et vokaltalent han besidder. Først i sidste omkvæd røg hele bandet på, og de var fra start af så tight, at det gik i marv og ben.

Bandet bestod naturligvis af bassist Magnus Larsson, der bevægede sig mere energisk rundt end de gængse guitarister, trommeslager Lovestick, der ikke lod sig mærke af den venstre hånd, han brækkede for fire uger siden, og Kasper Daugaard på keys. Med sig havde de også tre blæsere.

Publikum var med allerede fra begyndelsen af og sang så meget igennem på "Ordinary Things", der blevet spillet som nummer to, at Forchhammer bagefter udbrød: "Hold da kæft, I er ved at tage arbejdet fra mig."

Den tredje sang blev præsenteret som en ode til en stripper, som Forchhammer og Lovestick har haft fornøjelsen af at møde i Los Angeles. Den nye sang hed passende "Why Don't You Strip Anymore" og var en lystig omgang, som også bød på vokalleg med publikum – der dog måtte give op, da Forchhammer imponerende røg op i det højeste register.

"Criminal Mind" blev dedikeret til venner i brummen, men det var den næste ballade, der virkelig tog stik hjem. "Seven Years Old" hedder den, og den er en flot fortælling om at vokse op, hvor særlig Forchhammers nu afdøde far spiller en central rolle. Sangen var rørende fremført, og det var svært ikke at få kuldegysninger. Måske det ovenstående også tjener som et godt eksempel på Lukas Forchhammers styrke. Når han synger, føles det oprigtigt og ærligt, det er svært ikke at føle en umiddelbar forbindelse til ham på scenen. Med andre ord er scenenærværet så overvældende, at det virker som om, at han synger kun for dig nede blandt publikum. 

Herefter fik vi mere nyt i form af "Don't Worry About Me" som var en mere upbeat sang med et rigtigt Motown-omkvæd.

"Hvis min mor vidste, hvor meget I skreg over noget jeg har skrevet til hende, ville hun blive blød i knæene," proklamerede Forchhammer, før det nuværende hit "Mama Said". Her smed han også sin T-shirt, og man må sige, at den unge sanger er i flot form - det bliver næppe til flere Se&Hør-artikler om, hvor mange øl der kan være i hans "dunk". Resten af bandet fulgte trop, og der blev spillet igennem.

Det fik da også Forchhammer til at spørge publikum, om ikke hans drenge spillede godt, og Lovestick gav en jungletrommesolo, så man blev helt bekymret for, om hans venstre hånd var helet nok til at kunne klare den suveræne udfoldelse.

"Drunk In The Morning" gjorde det, som et gedigent hit skal, nemlig få folk helt med, og koncerten sluttede på Hedegaards "Happy Home", som blev fremført så smukt, at man næsten kunne få en tåre i øjet.

Det bemærkelsesværdige ved Lukas Grahams koncert var alle de nye numre. Vi fik selvfølgelig de største hits fra første album, men det var alligevel modigt at satse på så meget nyt. Det blev imidlertid en rendyrket triumf, fordi sangene og deres levering var af så høj klasse, og man følte næsten, at man stod et helt andet sted end på en mark i Kolding. Lad os krydse fingre for, at pladeselskabet snart får nosset sig sammen til at udgive det nye album – for det kan vist kun blive godt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA