x
I'll Be Damned : Danmarks Grimmeste Festival, Bonzai-scenen

I'll Be Damned , Danmarks Grimmeste Festival, Bonzai-scenen

I'll Be Damned : Danmarks Grimmeste Festival, Bonzai-scenen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aarhus-kvintetten I'll Be Damned er kommet ganske langt det sidste halvandet års tid. I januar 2013 blev de Månedens Demo i GAFFA, de har siden givet stribevis af koncerter, og de er blandt de otte finalister til talentkonkurrencen KarriereKanonen, hvis tre vindere findes i næste uge på Smukfest. Torsdag aften stod de så på scenen til Danmarks Grimmeste Festival foran et talstærkt publikum.

Rent visuelt er det ikke til at se, hvilken type musik I'll Be Damned spiller. Forsangeren og trommeslageren er korthårede, sangeren bærer kantbriller, og begge kunne ligne medlemmer af et indie-band. De to guitarister og bassisten har lidt længere hår, og den ene guitarist tilmed et langt fuldskæg, og flere medlemmer bar jakke og slips ved koncerten. Lidt af det samme stilsammenstød møder vi i gruppens musik, der på den ene side er tung, grungy og metallisk, men samtidig ganske melodisk og imødekommende.

Sanger Stig Gamborg imponerede med sin stærke røst, som skiftede mellem fyldige brøl, ikke helt ulig Chris Cornell, og en mere blid stemmeføring i både et lysere og et dybere leje, tilsat passager, der nærmede sig rap. Med sin udadvendte og publikumsinddragende attitude kom han langt ud over scenekanten – også helt bogstaveligt, da han mod koncertens afslutning klatrede op på tårnet ved den skateboardbane, der er opstillet over for scenen, og sang ned mod publikum, der sang tilbage af fulde hals. Et letkøbt trick, men det virker stadig.

De fire musikere bag Gamborg havde helt styr på teknik og sammenspil, og der var plads til både powerakkorder, tilpas hurtige soloer og opmærksomhedsfangende temposkift. Flere af gruppens langsommere sange var groovy på en måde, der sendte tankerne i retning af Rage Against the Machine, mens andre kørte i et noget hurtigere tempo. Der var med andre ord plads til variation.

Var musikken vred, var teksterne, i hvert fald det, jeg kunne opfatte af dem, ofte anderledes afslappede, hvilket en sangtitel som "Fuck the World, Be Happy", satte en streg under. Selvhøjdelige kan man ikke kalde I'll Be Damned, selvom de tydeligvis har selvtilliden i orden, og har noget at have den i. Gruppens logo på bagscenen, et kranium med bredskygget hat, tyder også på en god sans for humor.

"Vi ses næste år på Skovscenen, Theis Smedegaard," råbte Stig Gamborg afslutningsvis med henvisning til Grimfests største scene og en af festivalens bagmænd. Jeg tror, han får ret, og jeg kommer gerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA