x
Neneh Cherry & Rocketnumbernine: Vanguard Festival

Neneh Cherry & Rocketnumbernine, Vanguard Festival

Neneh Cherry & Rocketnumbernine: Vanguard Festival

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr | GAFFA

Den forsigtigste koncertåbning nogensinde blev undertegnedes første live-indtryk af den svenske Neneh Cherry. En sammensat artist som denne sommereftermiddag både skuffede og imponerede.

Fra spinkel til rå urkraft på et splitsekund
Koncerten var sat til at starte kl. 15.55 - lidt pudsigt tidspunkt, men programmet skal selvfølgelig kunne hænge sammen. Klokken blev lidt over 16. Der skete ikke rigtig noget. Så kom den ene halvdel af duoen RocketNumberNine - Cherrys band. Lidt efter kom trommeslageren, og så hovedpersonen. "...hej..." Helt forsigtigt. Ikke mere. Stilhed. Så med ét startede Across the Water. Sårbart, spinkelt. Hvad skulle det blive for en koncert?

Næste nummer havde en helt anden og mere rå kant. Her viste Cherry en mere kraftfuld side af sig selv - og indrømmet, den var mere klædelig, om end det spinkle og sårbare lød dejligt. Tænker du nu, at det er er en lidt rodet omgang at læse? Ja, lige præcis. Det er et forsøg på at gengive koncert-oplevelsen, som var en meget blandet omgang.

Utjekket, nervøs…
Det, der er interessant med Cherry er, at hun kan så mange ting. For det kan hun virkelig. Det er bare, som om hun denne eftermiddag holdt det lidt for meget for sig selv. Den der urkraft, der nogle gange strømmer, er virkelig sej. Når det hele kører på hende, når beatet er tungt og elektronisk, og det hele flyder sammen. Når hun giver slip og giver sig hen - det er lækkert.

Det var der bare ikke særlig meget af, og derfor blev koncerten sådan en, hvor rigtig mange blev siddende på græsset på deres tæpper og talte, spiste og hyggede videre - ikke at de ikke lyttede, men koncerten blev mere et lydtæppe end en egentlig musikalsk oplevelse. Og måske var det også sådan den fungerede bedst. For de spillede ganske upåklageligt. Cherry er en dygtig sanger og rapper, og hun er interessant, fordi hun netop er så sammensat - både i stil og i udtryk.

…eller bare anderledes?
Det hele kom desværre bare til at virke forvirrende og rodet, og da hun så midt i det hele valgte at takke Victoriateatern i Malmö, fordi de havde haft sådan en god generalprøve der, ja, der knækkede filmen. Måske havde det været lidt bedre at takke dem der stod foran scenen?

Måske handler det om, at Neneh Cherry ikke er som alle de andre. Hun er sin egen, og noget siger mig, at ikke to koncerter er ens med hende ved mikrofonen. Hendes nyeste album Blank Project har mange gode skæringer, men ikke alle passer til en udendørskoncert som denne. Det gør til gengæld Everything og Buffalo Stance, som Cherry heldigvis havde valgt at koncerten med. Og det var et godt træk, for de vakte stor begejstring hos både det siddende og det stående publikum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA